Min overskrift her turde da være indlysende rigtig - men hvor er det kommunistiske parti? - Ingen steder eller snart sagt ‘alle’ steder og opdelt i håbløse smågrupper, som ingen betydning har anden end til borgerskabets og Kapitalismens velbehag. Kommunisterne er der da, ja utroligt mange endda - både indenfor og udenfor de intetsigende og selvglade smågrupper som kalder sig ‘partier’.

Jeg tror at hos ærlige kommunister er smertegrænsen ved at være nået over tingenes tilstand. Jamen - så er der intet andet at gøre end at gå tilbage til og finde vores rødder fra dengang Kapitalismen skælvede af angst for Socialismen og Kommunismen.

Hvor er så vores rødder?

Lenin og Stalin er det umuligt at komme udenom, fordi med dem blev roden plantet til Sovjetunionen- og opbygningen af verdenshistoriens første socialistiske samfund. Stadig inspirationskilden for alle kommunister. Enhver kommunist kan vel - ved eftertanke – begribe, hvorfor alverdens monopolkapitalistiske medier i ‘litteratur’, presse, radio, TV osv. osv. gennem tiderne og også op til år 2000 (og utvivlsomt fortsat langt ind i næste årtusinde) har løjet, tilsvinet og bedraget om virkeligheden historisk omkring disse to af Kommunismens giganter.

Vel er der begået fejl i Stalins tid, men kunne det være anderledes når det socialistiske Sovjetunionen i sin eksistenskamp var fuldstændig omgivet af fjendtlige kapitalistiske stater til alle sider og under pres herfra måtte være uafladelig på vagt overfor spioner, diversanter, skadegørere, trotskister og anden undergravende virksomhed?

Er det svært at forstå , at det kapitalistiske samfund ,vi lever i, til stadighed betragter det som sin hovedopgave over alt andet at forvanske Historien for fortsat at være ved magten?

Kommunisternes rødder skal for enhver pris søges skjult med alle midler.

I mit virke i politiske diskussioner med hvermand har jeg ofte hørt, at man troede, at det i anden verdenskrig var amerikanerne, der indtog Berlin -. Jeg husker en disput fra min arbejdsplads først i halvfjerdserne, jeg havde med min ‘Principal’ om Berlins erobring - selvfølgelig var det amerikanerne. Jeg blev så arrig, at jeg på stedet tog telefonen og ringede til en Professor Nørretranders som var Formand for noget såkaldt SSU (‘Statens Sikkerhedsudvalg’ )og spurgte ham om sagens rette sammenhæng. Tro mig eller lad være svaret var:

"Det kan jeg ikke svare Dem på stående fod - men ring til mig i morgen så skal jeg nok få undersøgt spørgsmålet"!

Dette er bare et eksempel på, hvordan vor egen tid helst skal se ud -. At Nazismens middelalderlige barbari ikke fik lov at sejre må endelig ikke tilskrives Stalins røde hær - men skal helst glemmes.

Hvor kan vi finde kommunisternes rødder i Danmark? Vi behøver ikke lede forgæves, selvom de borgerlige medier gør alt for at skjule vore aner under glemselens slør- lad os finde dem frem - studere dem, læse dem igen og derved gøre kommunisterne magtfulde igen.

Apropos den kommunistiske maler Jørgen Buchs pragtfulde billeder af vore revolutionære aner, som jeg havde lejlighed til at se i Oktobers bogbutik i København ved fjeringen af revolutionsdagen:Hvilken triumf - Martin Andersen Nexø kommunist og verdensberømt proletarforfatter - hans virke og meninger kan afsløre humlen om situationen i dag - ja netop i dag - selvom borgerskabet, socialdemokratismen og revisionismen fabler åndløst om, at i dag er tiden en anden. Nej og atter nej! - Andersen Nexøs visioner er lysende klare og afspejler hvorfor kommunisterne skal fortsætte hvor de begyndte - ad Lenins revolutionære vej - tiden er den samme: Kapitalismen er fortsat ved magten, og efter Sovjetunionens fald står monopolkapitalen endnu mere glubsk efter profit, krige og undertrykkelse og nu i global målestok.

Lenin har slået fast med syvtommersøm, at det først fornødne og højst prioriterede er eet stærkt kommunistisk parti og det gælder selvfølgelig også danske kommunister. Enhver afvigelse fra denne parole fører til enhver tid til nederlag. I den standende diskussion herhjemme mellem kommunister må det stå helt klart, at Lenin kompromisløst betinger Partiet samlet til slag som een næve, der slår hårdt og sikkert med marxismen-leninismens altovervindende vejledning, altså:

Slut med splittelsen! Op til År 2000 alle kommunister samlet i eet stærkt kommunistisk parti, så modspillet bliver målrettet med alle de initiativer som kampens betingelser tilsiger!

Martin Andersen Nexø elskede Danmarks Kommunistiske Parti i hele sin levetid - og her er vi ved vore rødder igen - men tag ikke fejl: det var det revolutionære DKP som eksisterede dengang før 1956 - og ikke det revisionistiske DKP, der fulgte Hrutsjows taktstok efter den berygtede antileninistiske 20. kongres i Moskva. Som partiveteran fra trediverne har jeg helt inde på huden det rigtige og stærke DKPs indsats og kamp. Den storslåede arbejdsløshedsbevægelse hvor partiet førte an, Folketingets talerstol blev brugt til afsløring af den borgerlige parlamentarismes slet skjulte diktatur, og videre - kampen mod Socialdemokratiets eftergivenhed over Nazityskland, DKPs og DKUs tapre kammerater der som Spaniensfrivillige kæmpede i den spanske krig- mange faldt og ofrede livet for den lovlige demokratiske Republik i kamp mod Francos fascistiske tyranni. De der vendte hjem blev kernen i det revolutionære DKPs helt afgørende indsats i modstandskampen under den tyske besættelse.

Efter krigen stod Partiet så stærkt, at det var i stand til at præstere den største demonstration nogensinde i Danmark på Christiansborgs Slotsplads i protest mod Danmarks indlemmelse i NATO. Den styrke og det parti dengang, det er alle kommunisters rødder.

I dag er detden partiforberedende organisation OKTOBER som står urokkeligt fast på at samle alle kommunister i eet stærkt kommunistisk parti som kan løfte arven efter vort gamle glorværdige DKP - Danmarks Kommunistiske Parti - og på den videnskabelige marxismes - leninismes grundlag, og derved viderefører den hidtil førte kamp for samme sag.

OKTOBERs 14-dages-blad KOMMUNISTISK POLITIK bør og må komme alle kommunister i hænde for at forcere vejen frem til enheden og samlingen i det kommende revolutionære parti. KOMMUNISTISK POLITIK skøjter ikke henover almindelige "venstrefløjsholdninger" til hverdagens foreteelser- men går seriøst og konsekvent i dybden i alle klassekampens spørgsmål på den politiske og udenrigspolitiske globale front, ligeledes på det faglige område med afsløringen af LO toppens pampervælde, på den revolutionære kulturs område og ikke mindst om ungdommens kamp og problemstillinger.

Ungdommen er fremtiden og en god del af den revolutionære ungdom er for tiden samlet i organisationen RØD UNGDOM. Også her spiller revisionisterne falsk spil med accept af løs organisering, hvor eneste betingelse for medlemsskab er navnet på et stykke papir- uden forpligtelse af nogen art- stik imod indstillingen om at arbejde hen imod en tilknytning til den kommunistiske bevægelse med dens krav om ideologisk skoling g forpligtende aktivitet, kontingent, fast organisering.

Her må de unge kommunister bevidst stræbe efter: "det kommunistiske ungdomsforbund’ og lede den revolutionære ungdom ind på Lenins vej fremad.

Om vi er enige i det vigtige i at lære at kende Kommunismens rødder i Danmark så er de i høj grad synlige i OKTOBER FORLAGs bogbutikslokaler på Østerbro, WILLEMOESGADE 58 E:

Her har som nævnt maleren Jørgen Buch på enestående kunstnerisk vis portrætteret vore danske klassikere som på alle felter repræsenterer klassekampen i vort land, helt fra Jeppe Åkjær til Martin Andersen Nexø, Hans Kirk, Hans Scherfig, Carl Madsen, Otto Gelsted - og såmænd også selveste Pioneren Frederik Dreier – den unge Marx’ og den unge Engels’ brilliante samtidige. Enhver kommunist vil fryde sig over disse kunstværker. Selvsagt finder man i butikken al den litteratur som netop ovenstående kæmpere har frembragt, som også er en stærk inspirationskilde i OKTOBERs virke for samlingen af alle kommunister i eet stærkt Parti!