Amsterdam-traktaten -
hvad stemmes der om?

Det er kotume, at de danske EU-politikere - og ikke mindst forhandlerne fra regeringspartierne - kommer tilbage med det seneste udkast til Unionstraktat, opkaldt efter skiftende vesteuropæiske byer, og fremstiller dem både som store sociale og politiske fremskridt i sig selv og som helt særlige sejre for hele den danske nation. Sådan var det med Maastricht-traktaten og dens forløbere, og Amsterdam-traktaten udgør ingen undtagelse.

Længe inden dens indhold var alment tilgængeligt, blev det af regeringspolitikerne og den borgerlige opposition skået fast, at Amsterdam-traktaten betød lutter miljømæssige og sociale forbedringer, ikke betød nye unionsbeføjelser og faktisk var en imødekommelse af Danmark på alle punkter.

 

En massiv propagandaoffensiv har været sat ind lige siden, som skal berolige den stærkt unionskritiske befolkning. Den har til formål at skabe det indtryk, at Amsterdam-traktaten ikke betyder en videreudbygning af Maastricht-traktatens kurs henimod en europæisk forbundsstat, henimod Europas Forenede Stater. Den fremstilles i stedet som en forbedret udgave af Maastrichttraktaten, som lapper på dennes mangler, især på det sociale og miljømæssige område. På stribe stiller de socialdemokratiske forbundstoppe sig op og anbefaler et Ja til traktat med sådanne "argumenter".

Denne beroligelseskampagne vurderes som afgørende for at sikre et Ja. Unionsmodstanderne, modstanderne af den europæiske supermagt (som de borgerlige og socialdemokratiske politikere udmærket ved udgør et klart flertal af befolkningen) skal dysses i søvn. Amsterdam-traktaten - det er nærmest nogle tekniske ændringer, og tilmed nogle småforbedringer. Det er ikke særlig vigtigt - denne gang er det ikke nødvendigt at sige fra og sige Nej.

 

Det er løgn og propaganda:

Amsterdam-traktaten udgør et stort skridt henimod forbundsstaten - henimod Europas Forenede Stater.

Hvad traktaten gemmer

I den glimrende pjece "Unionen breder sig, Amsterdam-traktaten fra A-Z", skrevet af den gamle EU-modstander og europarlamentsmedlem Ib Christensen for Folkebevægelsen mod EF-Unionen - og som allerede er udsendt i et oplag på 50.000 eksemplarer - gennemgås dens konsekvenser på en lang række områder i kort og præcis form.

Sådan beskriver Ib Christensen nogle af dens vigtigste følger for Danmark og danskerne:

 

"På det rets- og politimæssige samarbejde bliver Danmark reelt underkastet EU's beslutninger. Beslutninger som tages uden dansk medvirken. Indvandrer- og asylpolitikken bliver overstatslig og arbejdet med at styrke EU's egen politistyrke - EUROPOL - bliver forstærket.

 

Forbeholdet på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område er ændret, således at Danmark ikke længere har forbehold overfor deltagelse i Vestunionen - WEU.

 

Der bliver indført flertalsbeslutninger i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og en fælles forsvarspolitik er på trapperne. Vestunionen vil på sigt blive lagt ind under EU.

 

Unionsborgerskabet bliver drastisk udvidet, idet man indarbejder menneskerettighederne og sociale- og arbejdsmarkedsrettigheder i traktaten. Det betyder, at det bliver EU - og ikke Danmark - der definerer disse rettigheder.

 

Den økonomisk-monetære Unions tredje fase blev sat på skinner, uden at danmark gentog sit forbehold overfor deltagelse i denne fase. Også her blev der set bort fra forbeholdet.

 

Beskæftigelseskapitlet er smukke ord uden reelt indhold. Tværtimod cementerede topmødet (der besluttede Amsterdam-traktaten, -lv) den monetaristiske økonomiske politik, som så afgørende bidrager til, at der er 18 millioner arbejdsløse og 50 millioner socialt udstødte i EU.

 

Vetoretten - det vil sige retten til at stemme imod en beslutning - er næsten fjernet overalt. I stedet vil de fleste beslutninger blive taget ved flertalsafgørelser. Alle EU's institutioner får tildelt større kompetence på medlemslandenes bekostning, og de større lande får stillet større magt i udsigt på bekostning af de små lande."

 

Et ja til Amsterdam-traktaten sætter både forbundsstaten på skinner og Danmark på sporet som delstat i Unionen.

Prisværdigt grundigt og på samme tid kortfattet gennemgår Unionen breder sig traktat-indholdet. Den er hermed anbefalet som en veritabel håndbog for modstanden.

 

-lv

 

 

RETUR til Forside