Mindst 25 fede jubelår

Af Dorte Grenaa

Finansminister Mogens Lykketoft kan være sikker på stor opmærksomhed i det mindste én gang om året – når han forelægger det kommende finanslovforslag. Det har han også gjort i år. Det er en fortsættelse af det fra sidste år. Relativt forsigtige sociale beskæringer, glad og gavmild militær opbygning. Højkonjunkturen skåner ham for at foretage en række nye dramatiske, asociale beskæringer. Ikke desto mindre er finanslovforslaget et reaktionært budget til fordel for de rige og designet til udplyndring af arbejderklassen og det store flertal. Det kom Enhedslisten i tvivl om sidste år – og undlod at stemme imod det. Varer tvivlen ved i år?

 

Det var en umådelig selv- og veltilfreds finansminister, der præsenterede finanslov 98 – og et milliardoverskud, som ser nydeligt ud. Han glemte imidlertid at nævne – bare sådan i forbifarten – at de pæne tal dækker over et enormt tyveri fra de arbejdsløse, pensionisterne og bistandsmodtagerne. Det er ikke mindst dem, der finansierer Lykketofts lykkelige stund.

Alle overførselsindkomster reguleres ifølge den seneste lov herom (fra juni 93) i forhold til de lønforhøjelser, LO-arbejderne har opnået to år tidligere. Ved hjælp af diverse fiksfakserier blev denne regulering imidlertid nedsat fra 148 kr. pr. måned i forhøjet dagpenge- eller pensionsats til – 12 kr. månedligt. En statslig nettobesparelse på flere milliarder. Tyveriet af Den sociale pensionsfond er et andet felt, hvor den langfingrede finansminister har været på spil. Lykketoft har overført 8 milliarder fra denne fond samt en realrenteafgift herfra – i alt 14-15 milliarder kr. til statskassen. Pensionisterne ser stadig langt efter den årlige tillægspension på omkring 10.000 kr., som var Den sociale pensionsfonds egentlige formål.

Lykketoft kender sin årlige besøgelsestid. Og han kender opinionsmålingerne, hvor regeringen ligger stabilt til at miste magten ved et valg. Lige nu er der fred og ingen fare – for absolut ingen er interesseret i at vælte en socialdemokratisk ledet regering op til en ny unionsafstemning. Det er ikke glemt, at det var den borgerlige Schlüter-regering med Ellemann-Jensen som frontfigur i EU-debatten, der tabte afstemningen i 1992.

Men Lykketoft skæver bekymret til tallene alligevel. For folketingsvalget kommer jo altså i 98.

Og så hopper han ud i det: Det nuværende økonomiske opsving, som har begunstiget den socialdemokratiske regering, vil vare i 25 år, kan han meddele.

I et interview i Politiken udtaler han;

- Vi står med en meget god chance for at have en langvarig økonomisk vækstperiode. Det er ikke usandsynligt, at vi kan realisere noget, der er lige så langstrakt som opgangskonjunkturen var det i den vestlige verden faktisk var det fra 1948-73. Og det er de 25 år, man kan sammenligne med.

Poul Schlüter mente jo i sin tid, at det gik "ufattelig godt" – og han og hans regering endte på jorden med et brag. Han havde ikke taget den kapitalistiske økonomiske cyklus i ed. Lykketoft overgår selv Schlüter i strategisk optimisme og lover 25 fede jubelår – forudsat der selvfølgelig ikke skiftes hverken regeringschef eller finansminister.

Finansministerens glade optimisme støtter sig blandt andet på en ny skole af amerikanske økonomer, der forsøger at give den såkaldte "ny verdensorden" et teoretisk økonomisk fundament. Og folkene verden over en tro på fremtiden, som ikke udspringer af hverdagens økonomi. Den relativt langvarige højkonjunktur i USA – og i Danmark – får straks økonomiske teorier til at skyde frem. Verden er gået ind i en periode uden store økonomiske kriser. Sådan lød det også i 60erne. Gode tider ville altid blive bedre.

Og Lykketofts internationale kolleger er heller ikke bange for at tage munden fuld. OECDs generalsekretær Donald Johnston og hans stab maler således følgende billede af verdensøkonomien i år 2020:

- Hvis politikerne vil, kan vi gå imod en helt ny tid med verdensomspændende velstand. Levestandarden i de vestlige lande kan i år 2020 være steget med 80 procent. Og i de fattigere lande – i u-landene og i de tidligere europæiske østbloklande – vil det gå endnu bedre: Her kan borgerne opleve en velstandsstigning på 270 procent.

Mon ikke de vil – de borgerlige og socialdemokratiske politikere? De vil love hvad som helst.

Efter valgene er det tid til at forny løfterne, når man ikke indfrier dem.

 

Lykketoft har absolut intet i efterkrigstidens nøgletal for den danske økonomi at have sin strategiske optimisme i. Efterkrigstidens højkonjunktur skabtes dels netop af genopbygningen efter krigen og var i vidt omfang baseret på den slavebindende Marshall-hjælp. I hele perioden har den danske økonomi været kendetegnet af en generelt faldende tendens i vækstraten. Det gælder også for de seneste år med Lykketoft som finansminister. Selv under højkonjunktur. Og den har været kendetegnet af stadig hyppigere økonomiske kriser, en hurtigere gennemløbning af den kapitalistiske økonomiske cyklus.

Der er naturligvis en række årsager til de fænomener, som danner baggrund for de optimistiske økonomiske spekulationer: et relativt fald i arbejdsløsheden – i forhold til under de akutte kriser – som alligevel er tårnhøj. Lønstigninger og inflation har holdt sig i ro. Årsagen er imilertid ikke, at kapitalismen har ændret sig til det bedre, men netop den stadig stabilt høje arbejdsløshed og en generel svækkelse af arbejderklassens kampkraft, som først er ved at blive genopbygget. LO-toppen er ikke gået i spidsen for at rejse lønkrav – tværtimod.

 

Fra 70erne var "de gode tider" slut. Afmonteringen af det såkaldte velfærdssamfund begyndte. Lykketoft og Co. er i færd med at begrave det.

Men ikke uden løfter, ligesom de internationale kolleger. Og ikke uden at der følger en regning med:

Arbejdsmarkedet skal endnu engang reformeres, så arbejderne bliver mere fleksible i forhold til produktionskravene. Alle skal ifølge OECD efteruddanne sig og hyppigt skifte job. Og da der er ved at blive mange pensionister, skal folk forhindres i at blive det. Pensionsalderen skal sættes op – pensionerne ned.

Osv. Osv.

Det er alt sammen reaktionær politik i løfterig indbinding.

 

RETUR til Forside