Vækst, fusioner, fyringer & Nice

Op til Euro-afstemningen den 28. september blev vi garanteret bål og brand, hvis ikke vi stemte JA. Kernen i modstanden – arbejderklassen, de arbejdende, arbejdsløse og udstødte – skulle trues på plads. Et NEJ ville betyde tab af arbejdspladser, finanspolitiske stramninger, forøget skattetryk og bla bla. Vore levevilkår ville blive forringet over en kam. Vi skulle rammes på brødet.

Det skulle vise sig endnu en gang, at der var tale om tomme trusler.

Ifølge borgerskabets egne politisk-økonomiske begreber, så tegner det til et rekordår. Aktieformuerne tegner til en stigning på op imod 30%! Handelsbalancen er til klar fordel for Danmark. Underskuddet på betalingsbalancen er for længst vendt til et overskud og stiger fortsat. Gælden til udlandet falder. Senest har regeringen måttet justere deres forventninger til årets vækst markant – i positiv retning! Kronen har det fint. Med andre ord: Det går ufatteligt godt for Moder Danmark.

Der er bare en hage ved det. Det går bedre for nogle end for andre. Og for nogle går det slet ikke – andet end skidt. Når man tænker over det, så er det jo i grunden så logisk: Hvordan skulle nogle ellers blive rigere, hvis ikke de tager det fra andre? Pengene falder jo ikke ned fra himlen.

Der er masser, som betaler gildet. En lille million udstødte står i l… til halsen. Og de skal synke endnu dybere. Det bliver sværere at opnå understøttelse, førtidspension osv. Nedslidte skal drænes for den sidste dråbe arbejdsevne, de besidder, for at opfylde regeringens målsætning om 70.000 fleksjob på 10 år. Tusindvis af dagpengemodtagere rammes nu af udstødning til kontanthjælp. Det er en konsekvens af de socialdemokratiske arbejdsministres politik siden 1992.

Et velkendt borgerligt økonomisk dogme siger, at når det går erhvervslivet godt, så går det os alle godt. Fakta fortæller os, at det ikke passer! Forklaringen er lige så simpel: Kapitalen bygger nemlig deres overlevelsesevne på konkurrence. For at stå bedst muligt i konkurrencen må produktionen nødvendigvis være optimalt rationel, og koncentrationen af kapital må være maksimal. Denne regel gælder uanset udfaldet af en euro-afstemning.

Derfor er bølgen af virksomhedsopkøb eller fusioner ikke noget nyt fænomen, men blot en fortsættelse af hidtidige fænomener. Der er ikke noget karakteristisk anderledes ved det, men som tiden går, er det større og større sammenlægninger, der finder sted. Den Danske Banks opkøb af BG-Bank med dertil hørende kreditforeningsinstitut er ét eksempel. Arlas opkøb af Danmarks mejerigigant MD et andet. Eller det norsk ejede mediemonopol Orkla Medias opkøb af Berlingske Officin, osv. osv.

Samtlige fusioner eller opkøb har betydet eller vil betyde massefyringer.

Ganske vist har den danske regering ikke belæg for finanspolitiske stramninger, men finansloven betyder alligevel forværringer for arbejderklassen. Ganske vist har den danske regering ikke belæg for at ignorere det danske folks NEJ til en fortsat rutsjetur ned af EU´s djævlebane, men på trods af folkeafstemning er regeringen på vej til Nice med kufferter, der totalt tilsidesætter det danske folks stopskilt.

Den socialdemokratisk ledede regering kender sin rolle og funktion. Den skal tjene storkapitalen og dens interesser. Det er ovennævnte fusioner – og deres nye selskaber – det handler om. Vi kan føje mange andre til listen: Mærsk McKinney Møller, Carlsberg, Novo Nordisk – you name it!

Derfor skal flertalsafgørelser gennemføres som princip på endnu flere områder. Derfor køres kanonerne igen i stilling for at kunne angribe de små. Derfor anvendes metoder, der er så løgnagtige, at selv nazipropagandachefer ville rotere i deres grav.

Efter at have ført en børnefjendsk politik i årtier er det igen de ældre, der skal være prygelknabe: Vores fremtidige danske samfund kommer til at lide under, at der angiveligt er for få unge til at sikre en rimelig alderdom for de mange. Det betyder både nedskæringer for de ældre og for de syge, ligesom Nice ønsker at løse problemerne med en forøget indvandring fra den anden side af EU-grænserne.

Men i Danmark er ca. halvdelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder sat uden for døren! Med den forøgede koncentration af kapitalen, de fortsatte opkøb og fusioner vil massefyringer forøge flokken uden for døren..

De ansvarlige politikere og den profithungrende kapital skal stilles til ansvar for deres menneskefjendske politik. Løsningen er ligeså logisk som kapitalens behov for sammenslutninger i den hellige konkurrences navn.

Slip de udstødte ind på arbejdsmarkedet til ordentlige vilkår, så er der også råd til vores fremtidige ældre!