Vetoret og demokrati

Lige før starten på topmødet i Nice gik formanden for EU-kommissionen Romano Prodi til angreb på vetoretten. "Den skader demokratiet," erklærede han og angreb en række lande for at pleje deres egne Hassan’er: Tyskland for problemer med indvandring, Spanien med strukturfondene, Frankrig med internationale handelsaftaler. Værst var ifølge Prodi Storbritannien og Tony Blair, der vil bevare den på hele seks områder, indbefattet skatte- og socialpolitik samt forsvar.

Det lille Danmark blev slet ikke nævnt i denne sammenhæng - om det så er, fordi Nyrup og Co. ikke har markeret sig tilstrækkelig klart (det var måske kun op til folkeafstemningen, Nyrups garanti for vetoretten gjaldt?), eller fordi Danmark er for ubetydeligt til at kunne stikke en kæp i hjulet på kommissionens planer . . . Supereuropæeren og ‘superdemokraten’ Prodi gav kun topmødet 50 pct. chance for at blive en succes. Det skal utvivlsomt forstås på den måde, at Prodi er bange for, at alle de beslutninger, han kunne tænke sig, ikke vil blive truffet. ‘Nationalstaternes stædighed’ har han tidligere kaldt det. Det skader ‘fællesskabsmodellen’, hvis Nice-beslutningerne bliver halvhjertede.

Der er ikke noget halvhjertet ved Prodi. Han har før erklæret, at ‘Kommissionens formand må have større magtbeføjelser end nu, med mulighed for at ændre Kommissionens sammensætning, uddelegere opgaver til næstformænd, fratage de enkelte kommissærer opgaver eller bytte rundt på kommissærerne’. Med andre ord: Kommissionens formand som ministerpræsident for en superunionsregering. Det er tanker, som ikke mindst støttes af den tyske regering.

Det er ikke lige det spørgsmål, der er til afgørelse i Nice. Men det er sat på dagsordenen til tiden efter Nice, til den videre opbygning af unionen frem til en forfatningskonference i 2004. Og vedtager topmødet blot en del af de beslutninger, der er lagt op til, betyder det et kraftigt spring fremad i unionsopbygningen - og mere end rigelig grund til en ny dansk folkeafstemning om Nice-aftalerne, der skal sikre opslugningen af nye medlemslande i Unionen.

Det er bl.a. ændringer i stemmefordelinger og magtforhold, flertalsafgørelser på et halvt hundrede områder, ‘forstærket samarbejde’ (der betyder, at de mest integrationsvilde lande som Tyskland, Frankrig og Italien kan bruge EU-institutionerne til at forstærke superstatsdannelsen), overvågning af ‘demokratiet’ i EU-landene (som udløber af Østrig-sagen) - og det er uden for selve aftalen vedtagelsen af det såkaldte Charter for grundlæggende rettigheder, nye skridt til Europahærens opbygning og meget andet.

Suverænitetsafgivelser på en række felter - mere end rigelig grund til en afstemning. Den danske regerings hovedbestræbelse op til Nice-topmødet har ikke været at forsvare ‘danske interesser’ og endnu mindre at respektere euro-folkeafstemningens Nej til mere Union. Nyrup og Co. frygter i den grad en ny afstemning - så meget, at hele regeringens indsats har bestået i at jonglere med paragraffernes og dokumenternes juridiske status, sådan at regeringens jurister kan hævde, at der ikke er tale om en suverænitetsafgivelse. Får Prodi og Co. ikke 100 pct., hvad de ønsker, vil Nyrup proklamere det som en stor ‘sejr for Danmark’ og afvise afstemningen.

Der er ikke noget punkt, hvor ‘demokrati’ og ‘den Europæiske Union’ har noget med hinanden at gøre. Det er en af de mindst ‘demokratiske’ statsdannelser, verden nogen sinde har set. Den er ikke udsprunget af de europæiske folks vilje, men påtvunget af monopoler og politikere. Med EU-bureaukratiet og EU-politikerne, der plejer deres egne privatinteresser med uhyrlige lønninger, diæter, tilskud o.s.v., er der skabt en særlig kaste, der sidder uafhængigt af folkevilje eller pres fra vælgere og er så meget mere åbne over for monopolernes og deres lobbyisters krav og argumenter. I dens grunddokumenter er en nyliberal politik indskrevet som lov, hvilket ikke engang har kunnet gennemføres i USA.

EU-’demokrati’ er profittens demokrati. Tag det seneste eksempel: Det danske bloddonorsystem, som har fungeret fortræffeligt, står for fald, fordi syv blodplasmafirmaer har indklaget det for ‘konkurrenceforvridning’. Danmark forventes at tabe og koncernerne at kunne sælge deres plasmaprodukter her. Det er også Nice - and not so nice.

Redaktionen den 4. december 2000