Hierarki og flirt

Vores arbejde er blevet omlagt. Det vil sige, at al renovationsarbejde - indsamling af bortskaffelse af affald på fabrikken - er blevet overtaget af et "fremmed " firma. Årsagen er, at firmaet er blevet opdelt i selvstændige A/S-selskaber, som nu også kilo for kilo skal betale for alle serviceydelser. Renovationen hørte til under koncernens selvstændige serviceselskab, men vi er blevet vejet og fundet for let – eller i regnskabssprog: for tunge. Serviceledelsen gjorde sig ikke ulejlighed med at undersøge, om vi var i stand til at magte den nye opgave med at veje affaldet selskab for selskab. Ledelsen fandt, at det simpelthen var lettere at overgive arbejdet til ét blandt flere konkurrerende renovationsfirmaer udefra. Endnu et eksempel på, at deres tale om at sikre arbejdspladser klinger hult i øregangene.

Det skulle betyde, at 2 ud af 5 skulle forflyttes til andet arbejde, hvoraf Ola var den ene. Nu blev han dikteret en ny overflytning. Det skulle vise sig, at han blev ofret på fleksibilitetens alter. Han var simpelthen ikke i stand til at omstille sig med sølle 3 dages oplæring; - altså ud af vagten og tvunget på efterløn, hvilket han havde planlagt som 62-årig, fordi det ville give lidt mere i posen. Men nej.

Nuvel. Da så det "fremmede" firma skulle overtage renovationen, blev det tydeligt, at de forskellige ledelsesniveauer overhovedet ikke havde forudset – endsige forberedt – det nye firma på opgaverne. Affaldet fik lov at til at ligge og flyde over hele fabrikken. Vi fik derfor pålagt at hjælpe de nye "fremmede kollegaer" i gang. Jens blev taget ud af vores team og sat til at vejlede de nye. Det har nu foreløbigt taget 2 uger. Vi andre har fået suppleret vores opgaver med andet, men vi har da heldigvis stadig tid og mulighed for at mødes i kaffestuen.

I denne tid surmuler vi meget, fordi vores arbejde er taget fra os, samtidig med at vi skal hjælpe vores konkurrenter.

- Nå, hva´ faen. Når vi nu ikke længere er "skraldere", så er vi jo steget lidt i hierarkiet, konstaterer Bjørn med stor opbakning.

I vores tid som renovationsarbejdere var vi enige om, at bortset fra rengøringspersonalet var vi absolut bunden af koncernens hierarki af chefer, forskere, kemikere, laboranter osv. Bjørn har dårligt fuldført sin sætning, førend vores rengøringsdame, Sanne, træder ind i kaffestuen. Selvom rengøringspigerne hører til i bunden, så stod de bestemt ikke bagerst i køen, da rapkæftethed blev delt ud, og Sanne er ingen undtagelse:

Det lykkes os at formilde Sanne, som er en sød og meget køn pige midt i 30´erne, med en kop kaffe. Og hun er altid god for en historie:

Sanne fortæller, at Hans fortrak ud af toiletgemakkerne.

Det er en stor fabrik med mange ansatte, og der foregår meget flirteri i krogene, men Sanne hører til skaren, der kan svare for sig.