Efter 10 år på samme plejehjem har jeg bestemt mig for at videreuddanne mig fra sygehjælper til social- og sundhedsassistent. Det kan jeg gøre på uddannelsesorlov. Man skal søge om det!

Jeg gik fluks på arbejdsformidlingen for at få et ansøgningsskema. Efter en times venten kom jeg så frem til skrankepaven, som jeg havde døbt ham i mellemtiden, bad om et ansøgningsskema og viste ham brevet om, at jeg var optaget på skolen den 6/11 2000. Svaret var: "Hvor længe har du været arbejdsløs?" Papirerne var allerede hevet frem. Jeg forklarede høfligt, at jeg ikke var arbejdsløs, men skulle på omskoling til social- og sundhedsassistent. "Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, hvis du ikke vil fortælle mig, hvor længe du har været uden arbejde," kom det så.

Manden må sgu være døv, tænkte jeg efter 3. forsøg, og så mistede jeg besindelsen, slog i bordet: "Kan du ikke forstå, jeg sagde, at jeg stadig er i arbejde, mand, men snart skal på skole!" Åh, så faldt femøren, han havde langt om længe forstået, og jeg fik mit skema. Ud af døren røg jeg, mens jeg tænkte godt jeg ikke er arbejdsløs, for større nedladenhed over for dem, som han udviste, skal man da lede længe efter. Eller skal man? Jeg fik klart fornemmelsen af, at for ham var de nærmest undermennesker.

Så jeg gik og skummede af raseri på sådan en klovn, mens jeg tog ud til min arbejdsplads for at få deres underskrift og stempel og så tilbage til arbejdsformidlingen og få deres underskrift og så ellers ind min fagforening. Damen her kikkede noget spøjst på mig og fandt så hurtig ud af, at det var det forkerte skema, det var nemlig for selverhvervende. Altså, min arbejdsplads havde skrevet under på, at jeg var ejer, hvad jeg heldigvis ikke er, jeg er almindelig lønmodtager. Irriteret blev jeg, da jeg på arbejdsformidlingen havde spurgt, om det nu var det rigtige, men pyt, skidt, damen her gav mig det rigtige, og i fællesskab fik vi udfyldt nogle andre oplysningspapirer, som også skulle klares. Bl.a. om hvor mange timer, løn, og om jeg havde job ved siden af.

Og så måtte jeg ellers rundt med mit nye skema og få det underskrevet indnu engang på henholdsvis arbejdsplads, AF og skolen og så tilbage til fagforeningen igen.

Nu er min uddannelsesorlov så godkendt og på plads, og glad var jeg. Men nu 14 dage efter modtager jeg så et nyt brev fra fagforeningen om, at jeg jo har oplyst, at jeg har job ved siden af, og at jeg skulle oplyse, hvor mange timer det handlede om, og hvad lønnen var. Jeg greb fluks knoglen og forklarede, at det var som tilkaldevikar på et andet plejehjem. Da jeg jo godt vidste, at det ikke var for at give mig mere i kassen, men for at se, om de kunne spare nogle kroner og øre på mig, som er 2.850 kr. brutto om ugen. Og ganske rigtigt fik jeg af vide, at jeg bare skulle sende oplysningskortet tilbage, udfyldt, så ville de sende mig et dagpengekort. Det har jeg så gjort, og nu her en uge efter modtager jeg så et dagpengekort, som gælder for oktober måned. Så nu sidder jeg her og tænker gad vide om de kan læse, da jeg skulle have modtaget et dagpengekort til november måned. Jeg forstår det ikke helt. Men nu er alt så klaret og ordnet, hvad papirnusseriet angår. Så handler det bare om at se, hvordan det kommer til at køre, når jeg er begyndt.

Men ét er sikkert og vist: Jeg kommer til at savne mine beboere, med alle deres gode og mindre gode særheder, men ikke mindst også mine gode arbejdskollegaer.