"Rød" EU-finanslov på trapperne

Folketinget er åbnet efter det danske euro-Nej. Regeringen har fremlagt sit udspil til finanslov, og der er ikke sket de stramninger af finanslovsforslaget for år 2001, som regeringen truede med op til folkeafstemningen i et sidste desperat forsøg på at true den danske befolkning til at stemme rigtigt set med magthavernes øjne.

De økonomiske konsekvenser af et Nej, som vi er blevet stillet i udsigt, viste sig som sædvanlig at være tomme trusler, og straffeaktionen mod den genvordige befolkning er udeblevet. Økonomien er ikke blevet forringet og bliver det ikke som følge af Nej´et.

Omvendt betyder Nej´et ikke, at regeringen har opgivet sin EU-liderlige politik. Det viser udspillet til en ny finanslov med al tydelighed. Der er intet nyt under solen. Selvom både SF og Enhedslisten er mere end villige til at indgå forlig med den socialdemokratisk ledede Nyrup-regering, er der tale om et EU-inspireret finanslovsudspil vendt mod arbejderklassen og den brede befolkning, med nye milde gaver til erhvervslivet. Overfladisk set er der tale om en "blød" finanslov uden de voldsomme forringelser, men det holder ikke ved nærmere eftersyn.

Det er først og fremmest de arbejdsløse og førtidspensionisterne, der i denne omgang er skydeskive for regeringens finanslovsudspil. Børnefamilierne, de unge og de gamle, den folkelige kultur og den kollektive trafik mv. rammes hårdt som følge af indgåelsen af aftalen eller håndfæstningen mellem staten, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen omkring rammerne for næste års kommunale og amtslige budgetter.

De næste års nedskæringer og fortsatte udlicitering af offentligt arbejde er på forhånd blevet pålagt kommunerne og amterne, der skal sørge for at holde de offentlige udgifter til de sociale formål nede i EU´s og euroens navn. De økonomiske muligheder i kommunerne og amterne forringes, samtidig med at flere sociale udgifter kastes over på kommunerne og de kommunale udgifter vokser som følge af et stigende antal børn og ældre.

På den måde sikrer regeringen, at de offentlige udgifter holdes i ro, som ØMU´en, EU’s økonomiske og monetære Union, og indførelsen af euroen kræver. Kommunerne betaler i allerhøjeste grad prisen for ØMU-tilpasningen.

Finansloven fastholder det næste store angreb på en af de hårdt tilkæmpede sociale rettigheder, som arbejderklassen har opnået: førtidspensionen. Eller opbygningen af "det rummelige arbejdsmarked", som regeringen foretrækker at kalde det, når erhvervslivet skal sikres rigeligt med billig arbejdskraft uden faglige rettigheder.

Bestræbelserne på at oprette tusinder af specielle job på specielle løn- og arbejdsvilkår for folk, der er slidt ned på arbejdsmarkedet, skal fortsættes. Det skal være undtagelsen, at folk fremover tildeles førtidspension. Arbejderne skal fastholdes og udbyttes på arbejdsmarkedet så længe som muligt, og det på betingelser, der sikrer arbejdsgiverne fortsat profit. For at få lortet til at glide lettere ned er der stillet forslag om, at arbejdsgiverne skal vise samfundssind og bidrage til oprettelsen af nye arbejdspladser via afgifter.

Alt i alt skal der ifølge regeringens planer oprettes 100.000 nye fleks- og skånejobs med offentlige tilskud til arbejdsgiverne som belønning for deres "samfundssind". Indvandrere og folk med nedsat arbejdsevne skal i arbejde som løntrykkere og ekstrabillig arbejdskraft for at forhindre stigende lønpres fra de folk, der har "rigtigt" arbejde.

Samtidig foreslår regeringen, at frivillige organisationer, sportsklubber mv., der modtager offentlige statstilskud, skal oprette fleksjob. Det kaldes at stille krav til, at de frivillige organisationer "udviser socialt ansvar". Folkekirkens Nødhjælp ser positivt på forslaget, der kan sikre organisationen ledige i aktivering som billig arbejdskraft i deres genbrugsbutikker mv.

Udbygningen af det tredje arbejdsmarked fortsætter uhæmmet til gavn for arbejdsgiverne. Alligevel beklager arbejdsgiverne sig. De vil, trods de gyldne tider for det danske erhvervsliv, ikke være med til at betale afgift til oprettelse af nye skåne- og fleksjob, da det mindsker profitmulighederne ved at ansætte langtidsledige, indvandrere og nedslidte arbejdere en anelse.

Jagten på de arbejdsløse danskere skærpes yderligere. Det er de ledige kontanthjælpsmodtagere, der i denne ombæring må stå for skud. Nu skal de have pligt til at arbejde, ellers falder hammeren hårdt og brutalt.

De skal tage imod den aktivering, de "tilbydes", eller på jævnt dansk tvinges til at acceptere, og hvis de udebliver, skal det koste dem dyrt op af pengepungen. Ifølge socialminister Henrik Dam Kristensen er kontanthjælp en nødløsning. Hvis der er arbejde at få, skal man tage det, udtaler ministeren. Lige meget, hvor usle løn- og arbejdsforholdene er.

Det er nødvendigt for Danmarks fortsatte vækst og for at kunne udbygge den offentlige service, at endnu flere kommer i arbejde, uddybede Poul Nyrup Rasmussen i sin tale ved Folketingets åbning. De ledige skal kunne trækkes op til 30 pct. i kontanthjælpen, hvis de udebliver fra et aktiveringsjob, mod i dag 20 pct. Samtidig skal der åbnes op for, at der kan trækkes i kontanthjælpen i længere tid, f.eks. 3 måneder.

Forslagene om at stramme løkken omkring kontanthjælpsmodtagerne er blevet hilst velkommen af arbejdsgiverne. Dermed kan vi få langt flere ind på det ordinære arbejdsmarked, hævder de, selvom de ledige kynisk udnyttes som tredjerangsarbejdere og løntrykkere uden faglige rettigheder og ansat på særlige løn- og arbejdsvilkår.

Mens arbejderklassens den almindelige danske befolkning må lægge ryg til de EU-dikterede angreb på resterne af den danske velfærd, så kan erhvervslivet gnide sig og hænderne. Udsigterne til at deres profitfest kan fortsætte, er mere end gode.

Finansloven er sammen med den kommunale og amtslige håndfæstning for år 2001 skræddersyet til at efterleve EU´s krav om holde de offentlige (læs: sociale udgifter) i ave, skære de sociale udgifter ned og sikre kapitalen bedre vilkår.

Selskabsskatten nedsættes på besked fra EU med yderligere 2 pct., og de afgifter, som erhvervslivet er blevet pålagt ekstra, er uden betydning. Aktiefesten er ikke afblæst, trods jammeren fra de danske arbejdsgivere. Tværtimod. Det førende danske aktieindeks har alene i de første tre kvartaler af dette år givet et afkast på hele 31 pct. En fest, som de økonomiske eksperter venter vil fortsætte på grund af regeringens EU- og arbejdsgivervenlige politik.

Men i stedet for at styrke kampen mod regeringen Nyrups asociale EU-dikterede politik, så oplever vi ovenpå euro-Nej´et, hvordan Enhedslisten og SF på det nærmeste kappes om at indgå forlig med regeringen omkring det dybt reaktionære finanslovsudspil. SF og Enhedslisten er parate til at agere sikkerhedsnet under regeringen og redde den igennem de nuværende besværligheder.

Prisen for at redde regeringen er småforbedringer af Finanslov 2001, hvis asociale karakter forbliver den samme. Hvis ikke de borgerlige partier stemmer for finansloven, så står Enhedslisten parat med kunstigt åndedræt til regeringens asociale EU-politik.