Nu er det dyrere at strejke

Det har altid været en økonomisk hård byrde, når arbejdere har besluttet at benytte strejkevåbenet. Alene tabet af lønnen kan vælte en families økonomi, og det er snarere reglen end undtagelsen, at man efterfølgende er tvunget til at gå fra hus og hjem. Det har imidlertid ikke været tilstrækkelig straf, hvis man skal se det fra aktionærernes side. Derfor er arbejdere til den 27. september i år blevet afkrævet boder strækkende sig fra 27 til 52 kr. I dag er de steget til 35-70 kr. (se skema).

I dag vil en ufaglært blive opkrævet en bod for en "normal" strejketime på 35 kr., mens den skærpede timebod, der oftest træder i kraft efter en dags strejke, lyder på 65 kr.

Ifølge de ufaglærtes medlemsblad – Fagbladet – så vil en for eksempel en ufaglært arbejder nemt komme op på at miste 1.100-1.300 kr. for at strejke én dag.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) havde endda forlangt dobbelt så store stigninger, men det betyder ikke, at LO kan tørre sine hænder af i det klæde. De har nemlig et medbestemmende sæde i Arbejdsretten, hvor de er flankeret af DA og "uvildige" jurister. Og her har de frivilligt og uden protester accepteret de ublu stigninger.

Arbejderklassen kan ikke slå en prut, uden det skal koste – og koste dyrt. Det er nemlig stort set umuligt, at arbejderne har mulighed for at benytte strejkevåbenet efter overenskomstens bogstav. Det kan kun lade sig gøre ved fornyelse af overenskomsterne, og her træder udemokratiske forligsmandsregler i kraft.

Dette skal sammenholdes med, at forbundene altid holder deres millionstore strejkekasser hermetisk lukket. Eksempelvis blev strejkekasserne kun lukket på klem under storstrejkerne i foråret 1998, som ikke var overenskomststridige, hvilket gav forbundstoppene mulighed for at dække løntab på legal vis. Det har altid flere formål. Dels at beskytte deres administration af formuerne og dels at gøre strejker upopulære ved opkrævning af strejkestøtte fra medlemmer, der ikke er i konflikt.