Forbyde nazi? Naturligvis

Det tyske kommunistiske KPD har udsendt følgende udtalelse i forbindelse med debatten om forbud mod

nazisme i Tyskland:

Det er forbavsende: i ugevis har højreradikalismen været et hovedtema i medierne. Lige pludselig oversvømmes vi af meldinger om naziterroren i BRD. Selv Bild ‘kæmper’ midlertidigt mod højres terror og ‘klager’: "I første halvår af år 2000 udstedte dommerne kun arrestordre mod 3,7 pct. af de mistænkte for højreradikale kriminelle handlinger. 96,3 pct. kunne igen gå fri." (7.8.2000)

Men det er ikke kun domstolene, der tager med fløjshandsker på de brune bander. I årtier har politiet beskyttet fascistiske demonstrationer og arrangementer, mens staten har spyttet ud med millioner af DM i valgkampsstøtte.

Og hvorfor snakkes der i det hele taget først nu om et forbud mod NPD - og hvorfor kun om NPD?

Ifølge grundloven er staten for længst forpligtet til et forbud mod nazi. Hvad der er sket i den retning er ikke omtalen værd.

Hvorfor altså kampagnen mod nazi lige nu?

Om det siger f.eks. ministerpræsident Reinhard Höppner:

‘Vi må passe på, at disse episoder ikke bliver til fare for vores virksomheders renommé.’ Der ligger hunden begravet! Kapitalens profit afhænger i stor udstrækning også af udenlandsk arbejdskraft og internationale forbindelser. Ingen bryder sig om, at nogle udenlandske kolleger hver uge gennempryglet. Og så går det ud over profitten.

Det forklarer også, hvorfor de samme herskaber, som nu jamrer over den brune terror, har tålt den i årevis. CDU har f.eks. forsøgt at overtrumfe SPD med krav om forbud - det samme CDU, som har ført valgkamp i Hessen med sit ‘Nej til dobbelt statsborgerskab’.

De arbejdende har imidlertid brug for en konsekvent kamp mod nazisterne af i dag. De er interesseret i ikke at lade sig opsplitte, for ikke af blive presset op mod muren af kapitalen. Derfor er den konsekvente kamp mod brune bander, der jagter udenlandske kolleger, mænd som kvinder, til døde, eller som forbereder et sådant klima, hvor det er muligt, af helt grundlæggende interesse for de arbejdende.

Derfor gælder det om at benytte den nuværende situation - uden at skænke de herskende nogen tiltro. Vi opnår kun noget i kampen mod nazi, når trykket især kommer fra arbejdspladserne og fagligt aktive, fra gaden, udspringer af initiativer o.s.v. Sker det ikke, kan mediernes, politikernes og kapitalisternes larm, som i dag hedder ‘kamp mod højreterroren’ i morgen blive afløst af ‘Nu må det være nok med det’.

Forbud mod alle fascistiske organisationer og fascistisk propaganda!

Lige politiske og sociale rettigheder

for alle!

Fascisme er forbrydelse og må bekæmpes konsekvent

Et forbud mod alle naziorganisationer ville trænge dem væsentligt tilbage:

Når deres arrangementer og møder forbydes, vil det være sværere for dem at fastholde deres medlemmer, hhv. vinde nye.

Når de ikke mere kan sælge aviser i kiosker/supermarkeder, og altså ikke sprede deres hetz blandt folk, vil det være sværere for dem at gøre fascismen som ideologi stueren.

Fordelene ved den årelange legalitet ville falde bort:

Politibeskyttelsen under demonstrationer og arrangementer ville ophøre

De ville ikke længere blive understøttet økonomisk (valgkampsstøtte, ikke-beskatning af partibidrag o.s.v.)