Satirikeren - århundredets vidne

Sidste århundrede var rigt på danske satiretegnere. Som genre er satiren nært knyttet til avisen, og intet dagblad med respekt for sig selv savnede sine satirikere.

Fra den socialistiske arbejderbevægelses første år tog den satiren i anvendelse: Ugebladet Ravnen med en af det revolutionære Socialdemokratis grundlægger Harald Brix som redaktør var et bestseller-blad, og det var arbejderne, som købte det. Til dyb bekymring hos de herskende, der her så deres gerninger udstillet, spiddet og fordømt. Brix måtte i fængsel for at opfordre til oprør. Som bekendt blev han først sluppet fri, da han var dødeligt mærket deraf.

De bedste af det 20. århundredes satirikere stillede sig også på arbejderklassens side i kampen mod kapitalen – og de to internationalt berømte danske satirikere forblev livet igennem tro mod deres klasse: Anton Hansen i første halvdel af århundredet, og kommunisten Herluf Bidstrup, hvis virksomhed strakte sig uafbrudt fra 30’erne til hans død i 1988. Først som ung bladtegner på Berlingske Tidende frem til 1936, så på Socialdemokraten indtil befrielsen, og derefter på Land og Folk. Han forlod DKP, da Fælles Kurs blev stiftet, men blev ved med at tegne til Land og Folk.

Bidstrups antifascistiske tegninger fra 30’erne og det illegale Bid under krigen sikrede ham Danmarksberømmelse. Men de var ikke populære hos den socialdemokratiske bladledelse, han arbejdede for: Allerede i 1936 fik han forbud mod at karikere Hitler, og senere også andre af de nazistiske koryfæer!

Han gjorde det alligevel, i progressive tidsskrifter, og under krigen illegalt, f.eks. på postkort til støtte for modstandsbevægelsen.

År efter år fulgte Bidstrups spidse pen klassekampen i ind- og udland. Årbøgerne ’Bid og vid’ er en righoldig dokumentation af kapitalismens dårskab og forbrydelser. Nu har Arbejdermuseet i Rømersgade i København sikret sig ikke mindre end 6000 af hans originaltegninger, der dækker hovedparten af hans produktion.

Af det enorme materiale, museet råder over, har man til den første udstilling ’Herluf Bidstrup – satiriske tegninger’ valgt fra perioden på Land og Folk at fokusere på tre årstal: Året 1949, hvor Danmark blev medlem af NATO; 1956 og Sovjets invasion af Ungarn; samt 1972 – det år, hvor Danmark blev medlem af EF, og som han fulgte op med hundredvis af krasse dagsaktuelle tegninger.

Andre medier har måske formindsket bladtegnerens betydning – men satiren er stadig lige nødvendig, og satiretegningen, den mest dagsaktuelle af alle kunstgenrer, har en dobbelt virkning: den aktuelle, hvor den, når den er bedst, som hos Bidstrup, til stadighed er farlig for de herskende – og som dokumentation, hvor den bedre og mere umiddelbart end nogen anden genre kan kommunikere fra én tid til en anden. KP