De tyske arbejdere går til kamp
Samtale med bedriftsrådsmedlem Niels Classen
Niels Classen, der er uddannet værktøjsmager, bedriftsrådsmedlem i virksomheden Roto Frank AG og med i tillidsmandsledelsen på virksomheden, samt oplægsholder på det 6. Internationale Faglige Træf i Odense, fortæller over for Kommunistisk Politik om den faglige situation i Tyskland lige nu og om overenskomststrejken blandt de offentligt ansatte.
- Vi har i Tyskland i øjeblikket en såkaldt rød-grøn regering, der har indgået "Bundnis für Arbeit" -alliance for arbejde, hvor regeringspartierne - Socialdemokratiet og De Grønne - i samarbejde med arbejdsgiverne samt toppen af fagbevægelsen diskuterer retningslinierne for den erhvervsmæssige politik, der føres.
- Det er kapitalens krav, der indfries. Kapitalen forlanger løntilbageholdenhed, fleksibel arbejdstid, forlængelse af arbejdstiden til 40 timer. Det er den samme politik, der føres overalt i EU, mener Niels Classen. Der er tale om ren arbejdsgivervenlig politik, der forsvares med, at den skulle skabe flere job, men som kun sikrer kapitalen højere profitter.
Som en konsekvens af "Bundnis für Arbeit", som kan sammenlignes med trepartsforhandlingerne mellem LO-toppen, arbejdsgiverne og staten i Norge og Danmark om arbejdsmarkedspolitikken, så forløb overenskomstforhandlingerne i Tyskland i foråret meget stærkt. På det private arbejdsmarked blev lønstigningerne i år på 3 pct. og næste år 2,1 pct., minimale lønstigninger, der efter regeringens planer gik igennem.
- Over for de offentligt ansatte forsøgte man at gennemtvinge en endnu lavere lønstigning. Det kneb med at blive enige, så to såkaldt uafhængige personer, forligsmænd, blev indblandet, og de foreslog, at lønstigningerne det første år blev på 1,8 pct. og næste år 2 pct.
- Forhandlerne for de offentligt ansattes forbund, ÖTV, sagde ja til OK-forslaget, mens den bredere sammensatte tarifkommission under ÖTV sagde nej. OK-forslaget blev derpå sendt til urafstemning blandt fagforbundets medlemmer, og 76 pct. af medlemmerne har netop som tarifkommissionen stemt nej. Dermed nåede antallet af nejstemmer akkurat over de 75 pct., der ifølge afstemningsreglerne er påkrævet for at gå i strejke for et nyt overenskomstresultat.
- Der er strejke fra den kommende uge. Der er tale om et alvorligt slag mod regeringens "Bundnis für Arbeit", fastslår Niels Classen
Et chok
for den tyske regering
- Den tyske regering er rystet. Der er tale om et klart oprør mod regeringens politik. Udviklingen i ÖTV beviser, at modstanden er stor. Fagforeningsfunktionærerne i tarifkommissionen har stemt nej, fordi de ved, hvordan de menige medlemmer stiller sig. At de er rasende over OK-forslaget
, mener Niels Classen.Der vil ikke blive tale om, at alle offentlige ansatte vil blive kastet ud i strejke. Der vil blive tale om punktstrejker af mindre omfang, så ikke alle offentlige ansatte vil blive direkte berørt af strejken. Niels Classen ser "skeptisk optimistisk" på mulighederne for at opnå konkrete resultater.
- Afstemningsresultatet viser, at folk forstår, hvad det drejer sig om. De har stemt nej på trods af, at der har kørt en stærk propaganda i medierne, der har advaret mod risikoen for strejke. Opbakningen bag strejken er til stede, og folk er parate til at tage del i strejke-aktionerne. Dertil kommer, at man i ÖTV råder over en række medlemmer, der er kendte som gode klassekæmpere, folk, der er rede til at gå på barrikaderne, vurderer Niels Classen.
På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke nogen reel faglig opposition til den socialdemokratiske klassesamarbejdslinie. I mange fagforeninger er der arbejdere, der stiller sig kritisk til fagtoppen og har dannet diskussionsforummer. Der er tale om en venstre-faglig strømning bestående af venstre-socialdemokrater, trotskister m.fl.
- Parolen "fælles kamp mod kapitalen", som vi har rejst, er ikke hele fagoppositionens parole. Der er mange grupperinger, der er uden noget fælles mål på nuværende tidspunkt. De reformistiske og revisionistiske kræfter er imod en linie, der klart vender sig mod fagtoppen, men de er kun en del af den voksende opposition.
- Vi har kontakt til de reformistiske grupper, men deltager ikke direkte i deres initiativer, og på den anden side deltager de ikke i det internationale faglige træf her i Odense, oplyser Niels Classen: - De har ikke nogen klar politisk afgrænsning til Socialdemokratiet og holder fortsat fast i, at SPD er at foretrække som regeringsparti frem for CDU.
Situationen
på arbejdspladsen
Herefter kommer Niels Classen ind på forholdene på hans egen arbejdsplads. Han arbejder til daglig på en mellemstor virksomhed inden for den tyske metalindustri, Roto Frank AG, der laver beslag til vinduer og har 1.100 ansatte
- Der er mange lignende virksomheder i Tyskland, og vi lider under det samme, fleksibiliseringen af arbejdsforholdene med ødelæggelse af de gældende lønforhold og arbejdstider.
- Kampen mod lønnedgang og fleksibel arbejdstid står centralt i vores arbejde, siger Niels Classen, der selv er tillidsmand og med i tillidsmandsledelsen på virksomheden
- De lønstigninger, som vi har opnået ved overenskomsterne, mere end ædes op. Der er tale om fald i lønningerne. Lønnen er sammensat af tre dele, dels en fælles basisløn, dels bonusordninger og dels ekstraordninger. Den sidste del af lønnen, ekstraordningerne, aftales på de enkelte arbejdspladser og er ved at blive afskaffet, forklarer Niels Classen.
De 3 pct., der i år blev opnået i lønstigninger ved overenskomstforhandlingerne, er blevet lagt oven i basislønnen og bonusordningerne, mens arbejdsgiverne har beskåret ekstraordningerne. Der er tale om, at arbejdsgiverne med den ene hånd giver lønstigninger, mens de med den anden hånd fisker pengene ud af lommerne på arbejderen igen.
- Der er tale om et groft angreb på lønnen, men også på vores forbund, IG Metall. Der er mange, der melder sig ud af fagforeningen, da de ikke kan se nogen grund til at stå i fagforening, når IG Metall tilsyneladende ikke vil forsvare reallønnen. Der har i de seneste år været tale om et fald i antallet af arbejdere, der er fagligt aktiverede, og det er en trussel mod den tyske fagbevægelse, advarer Niels Classen.
Faldet hænger sammen med flere ting. At det er normalt, at de ansatte i de små virksomheder, inden for håndværk m.v. ikke er organiseret, at mange højt kvalificerede unge som f.eks. IT-medarbejdere ikke er fagligt organiserede, og at mange arbejdere i produktionen melder sig ud af fagforeningerne. En situation, som arbejdsgiverne er fuldstændigt bevidste om og udnytter til fulde for at splitte den tyske arbejderklasse yderligere.
- Men vi vil kæmpe videre mod angrebene på løn- og arbejdsforhold, mod den rød-grønne regerings "Bundnis für Arbeit"-politik, mod fleksibilisering, privatisering m.v., lover Niels Classen.
Mo/Od