Nice er ikke "nice"

I december vil EU’s stats- og regeringsschefer underskrive den nye traktat i Nice. Den bliver mere "ugly" end "nice".

Der vil ske en drastisk magtforskydning til fordel for de store lande og til ugunst for de små og mellemstore lande. De store lande vil få en betragtelig forøget stemmevægt i Ministerrådet og Parlamentet, på de mindre landes bekostning. F.eks . vil antallet af danske medlemmer i Parlamentet blive reduceret til 11 eller 12 (af 700!).

De fem store lande må ganske vist give afkald på den ene at deres nuværende to kommissærer, men til gengæld indføres en turnus-ordning, så flere små lande må skiftes med hinanden til at være repræsenteret i Kommissionen, Alternativt indføres to kategorier af kommissærer, hvoraf den ene vil blive en slags vicekommisserer. Faktisk kendes det allerede delvis i dag, hvor f.eks. den danske kommissær Poul Nielson reelt er underlagt kommissæren for udenrigsanliggender Chris Patten.

Der er endnu 70 områder, hvor enstemmighed kræves til beslutninger i Ministerrådet. Dette antal vil blive reduceret drastisk. Bl.a. vil så vigtige områder som skatte-, arbejdsmarkeds-, social- og industripolitik i fremtiden blive gjort til genstand for beslutninger ved kvalificeret flertal (2/3) . Det er bl.a. en følge af ØMU’en, som ikke vil kunne fungere, medmindre EU får afgørende kompetencer på disse områder.

Den fælles mønt, centralbank, valuta- og pengepolitik må som alle andre møntunioner, der skal kunne fungere, ledsages af et stort, mobilt, fleksibelt arbejdsmarked, der er "rimeligt" ensartet. Det fordrer også ikke for store forskelle i sociale ydelser, og endelig skal der skabes basis for betydelige økonomiske overførsler fra de mere velstående områder i Unionen til de svagere, arbejdsløshedsplagede områder. Det vil på længere sigt fordre væsentlige skatteindtægter (altså egne skatter) til EU. Endelig er fælleseuropæiske overenskomster (med Kommissionen som forhandlingspartner) en forudsætning for den indkomstpolitik (læs: lønpolitik), som Unionen vil få som et betydningsfuldt led i den økonomiske styring,

Efter at Nice-traktaten er trådt i kraft, vil der formentlig kun restere to områder, hvor der stadig vil skulle være enstemmighed: spørgsmål om traktatændringer og om udvidelse af medlemslandenes antal. Det eneste område, hvor medlemslandene stadig vil have et uantastet prærogativ, vil være kirkepolitikken. Alle andre områder, inklusive udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken vil blive besluttet af EU med flertalsafgørelser.

Chartret om borgernes grundlæggende rettigheder vil blive en del af Nice-traktaten. Med EU-rettens forrang betyder det, at disse friheds- og sociale rettigheder fortrænger de i de nationale forfatninger nedfældede rettigheder og iøvrigt også FN’s og Europarådets menneskerettighedskonventioner, idet det er utænkeligt, at EU vil underkaste sig Europarådets domstol i Strasbourg. Det vil i fremtiden være EU-domstolen i Luxembourg, der kommer til at fungere som øverste og sidste instans, når menneskerettighedernes indhold og rækkevidde konkret skal pådømmes, ligesom det vil være Ministerrådet og Parlamentet, der som lovgivningsmagt definerer unionsborgernes rettigheder, med Kommissionen som udøvende magt også på dette område

Skal man definere, hvad EU er idag, er der kun én definition, der giver mening; EU er en stat. Det er da også den definition, Jean Monnet-professor ved Aalborg Univerersitet Søren Dosenrøde gav i Jyllands-Posten 14.12. l999. Man kan tilføje: en føderal stat, en forbundsstat. Blot med den væsentlige forskel, at i modsætning til, hvad tilfældet er ved alle andre forbundsstater, er der ingen klare afgræsninger af, hvad der er forbundsmyndighedernes kompetence, hvad der er delstaternes kompetence, og hvad der er delt kompetence. Der flyder det hele i EU, for der er enorm uenighed om dette spørgsmål ikke alene mellem medlemsstaterne indbyrdes, men også mellem de europæiske partier indbyrdes.

Nice-traktaten vil intet ændre på dette, men kun give yderligere afgørende skred til fordel for Unionens magt. Alt dette bør de danske vælgere have at vide inden 28.9., for regeringen og EU-flertallet i Folketinget har jo fastslået, at der ingen folkeafstemming bliver i Danmark om Nice-traktaten.