Den 1. juli træder en ny lov om behandling af personoplysninger i kraft: Persondataloven. Den erstatter den hidtil gældende registerlov.

Der står i §7, stk.1: "Der må ikke behandles oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og seksuelle forhold." Men der er masser af elastik i den følgende formulering: "Undtagelse .. kan .. gøres, hvis behandlingen af oplysninger sker af grunde, der vedrører hensynet til vigtige samfundsmæssige interesser" og mere af samme skuffe.

I §8 fortsættes: "For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre (min fremhævelse) det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver."

Det erklærede formål med den nye lov er at sikre beskyttelsen af oplysninger om det enkelte menneske ved at udstikke rammer for enhver form for behandling af personoplysninger herunder vhja. Informationsteknologi.

Med den nye lov erklærer man, at der skabes der større åbenhed om behandlingen af personoplysninger. "Registrerede personer får nye rettigheder og får som udgangspunkt ret til:

at sikre sig, at oplysningerne er rigtige, dvs. at den registrerede person kan få oplysningerne slettet, berigtiget eller blokeret, hvis oplysningerne er ukorrekte, vildledende eller behandlet i strid med lovgivningen"

Loven indeholder også bestemmelser om ’den dataansvarliges’ forpligtelser, men ikke i en så klar form. Der er heller ingen ankeinstans vedr. datatilsynets afgørelser.

Såvidt jeg kan gennemskue loven og det tilhørende udkast til vejledning om registreredes rettigheder vil det blive rimeligt uoverskueligt, hvad det offentlige må og ikke må, især når det drejer sig om det vi før kaldte registersamkøringer. Derimod er der gjort meget ud af mulighederne for at man kan undgå at blive oversvømmet af alskens markedsføring.

Det korte af det lange bliver efter min bedste overbevisning, at det bliver meget let for det offentlige, at sammenholde alskens oplysninger om den enkelte person (hvad det i praksis allerede er i mange kommuner), mens det bliver meget svært for den enkelte at klage over registrering og behandling af registrerede oplysninger. Samtidig er der åbnet en ladeport for at ganske små lovændringer kan lovliggøre meget omfattende ændringer i ’det offentliges’ ret til at bruge registrerede oplysninger. Det så vi fornylig med kravet til A-kasserne om at udlevere personlig oplysninger. Der er jo uanede muligheder, for hvem der så fremover kan beordres til at skulle udlere oplysninger til det offentlige: politi, læger, banker, hospitaler, skoler, biblioteker, internetudbydere, forretninger med e-handel osv. osv.

GBe