Strøtanker uge 16

Den 16.4. læser jeg at en enlig mor har fået medhold ved domstolene i en klage over kommunens skøn af, at hun ikke var enlig i en periode. Hendes advokat Michael Lindquist, Ret og råd, udtaler til Politiken at afgørelsen "kan tvinge kommunerne til at melde sagerne til politiet" og "Retssikkerhedsmæssigt står folk ganske ringe, for kommunerne kan i dag foretage skøn, der kan være nok så urimelige." I arbejderklassen er det almindelig viden, at systemet fungerer sådan. De fleste kender jo selv nogen, det er gået ud over, men alt andet lige, vil denne afgørelse dog gøre det lidt lettere at få kommunerne til i det mindste at overholde de gældende regler.

Sidst på ugen blev det så også slået fast at socialrådgiverne har ret til at have deres egen mening om de gældende regler, blot de overholder dem. Tænk engang!

I den multinationale resulterede det nylige direktørskift så i den obligatoriske organisationsændring.Vi har nu fået en direktør, der skal få omsætningen til at vokse i en hidtil helt uset hatighed. Nu skal der satses på de helt store forretninger og de helt store forretningsområder, e-business, olie- og våbenindustri osv. osv. Der er således indgået en foreløbig kontrakt af de helt store med det svenske Saab AB. Vores nye direktør, Jensby siger herom: "Vi får en vigtig kunde, som tillægger det væsentlig betydning, at CSC har erfaringer inden for fly- og rumfartsindustri på såvel europæisk som verdensplan." Af pressemeddelelsen fremgår det at Saab er "Nordeuropas førende højteknologiske virksomhed inden for forsvars-, fly- og rumfartsindustri. Saab markedsfører avancerede produkter og systemer, som bygger på sofistikeret informationsteknologi." Nu arbejder jeg altså i en amerikansk virksomhed, der satser på våbenindustrien. Da jeg startede i virksomheden arbejdede jeg i en dansk statsejet virksomhed, der som hovedopgave havde edb for den danske stat. Det ligner desværre udviklingen i resten af samfundet.

For at vi ikke skal være i tvivl om, at det er en helt ny virksomhed, skal der nu også ansættes de rette folk, som kan arbejde i det rette tempo, uden at interessere sig for andet end den helt konkrete arbejdsopgave, altså flere unge, coladrikkere. Det forventes at ville påvirke virksomhedskulturen, dog forhåbentlig ikke så meget at der ansættes mænd "der går med hestehale". At der allerede er mange af ’den slags’ ansat er forbigået direktørernes opmærksomhed og at de passer fint ind i den eksisterende virksomhedskultur vides åbenbart heller ikke på direktørgangen. Der er i den hele taget ikke meget andet end bundlinie-tal, store kontrakter, image og effektivitet, der interesserer dem.

I de overenskomstforhandlinger der føres for tiden, kan der i hvert fald ikke forhandles om nogen former for forbedringer for medarbejderne, uden der samtidig laves en omkostningsberegning. Selv enhver form for bedre uddannelse og arbejdsmiljø skal beregnes. Man skulle ellers mene, at det kunne modregnes i arbejdseffektiviteten og engagementet.

I den seneste tid har jeg bemærket, at der er offentliggjort beregninger og undersøgelser der viser, at samtidig med at danskerne bruger flere og dyrere fritidsforlystelser, så stiger den årlige arbejdstid for børneforældre. Hvis jeg skal dømme efter forholdene på min arbejdsplads ser det ud til, at samtidig øges mængden af stress og mængden af firmatilbudte fritidsbeskæftigelser. For mange er det nu en absolut nødvendighed med en eller to biler bare for at nå det hele. Alskens elektroniske hjælpemidler indføres for at få mere tid, med det resultat at mange pisker afsted for ikke at være i farezonen for at blive fyret. Der er jo ikke råd til den levestandard som arbejdsløs. Det minder mig om halvfjerdserne, hvor vi blev stavsnbundne til arbejdsmarkedet for at kunne betale af på vores lån. GBe