Hvad med Ligeløn nu!

Kvinder får i dag 20 % mindre i løn end mænd for samme arbejde.

En ny lønstatistik fra HK om lønforholdene for butiksansatte viser sort på hvidt, at kvinder diskrimineres groft og spises af med helt uacceptabelt underbetaling. Næsten hele vejen vejen rundt tjener mænd et par tusinde kroner mere om måneden end deres kvindelige kollegaer i de samme funktioner.

For butiksansatte med personaleledelses-funktioner ligger mændenes løn i gennemsnit på 18.639 kr. pr. måned, mens kvinderne må nøjes med 16.636.

Mænd med væsentlig selvstændigt ansvar (som det hedder) ligger på 17.357 kr., mens kvinderne i samme gruppe igen må nøjes med 15.370 kr. pr. måned.

For medhjælpere, kassedamer m.m. er forskellen lidt mindre, til gengæld er lønnen også så lav, at den intet har med gøre, hvor meget man knokler. Her tjener mændene i gennemsnit 15.585 kr. mod 14.626 til kvinderne.

Alle ved, at det ifølge loven om ligeløn er forbudt at diskriminere kvinder økonomisk i forhold til løn. Men arbejdsgiverne ved også, at de højest risikere en tilbagebetaling på enkelte vundne sager. Det er lagt billigere sluppet end reel ligeløn.

Arbejdsminister Ove Hygum (S) vil gerne have en debat om større åbenhed omkring oplysninger om lønnens størrelse, oplyser han i et nyhedsbrev først på året.

Fagtoppen, bl.a. HK, vil gerne have en dialog med arbejdsgiverne omkring problemet.

Vi andre - vi vil have ligeløn nu. Ikke mere snak, men ligeløn.

Kidnappet af den cubanske reaktion

I mere end fem måneder fik den cubanske reaktion i Miami lov til at bruge den seks-årige Elián i sin kamp mod Fidel Castros Cuba. Sagen, der begyndte som et flygtningedrama, hvor moren omkom på vej til USA, udviklede sig til en regulær kidnapningssag. Fjerne slægtninge i Florida nægtede at udlevere ham, først til hans bedstemødre, der kom til USA for at besøge ham, derpå til hans far - og gjorde ham til en brik i et spil, i deres evige anti-cubanske kampagne.

Drengen spurgte man ikke - man forsynede ham med slik og legetøj og verdenspressen med billeder, mens man tilsværtede Cuba og faren.

Hundredtusinder gik i demonstration i Havanas gader, over hele Cuba samlede man sig bag kravet om, at Elián skulle hjem til sin far og sin familie.

Den amerikanske regering greb imidlertid ikke ind, selvom det var indlysende, at de fjerne slægtninge i Miami ikke havde det fjerneste krav på drengen. Det reaktionære samfund i Lille Havana barrikaderede drengen bag anticubanske demonstranter. Selv efter at den amerikanske justitsminister havde udtalt, at drengen skulle tilbageleveredes til sin far, og den amerikanske præsident havde sagt det samme, fik reaktionen i Lille Havanna lov til at beholde drengen.

Begge de nuværende præsidentkandidater Gore og Bush udtalte sig til støtte for kidnapningen! Appeller til domstole begyndte at trække udleveringen i langdrag - i fem måneder blev drengen holdt afskåret fra sin nærmeste familie, bortset fra en overvåget samtale med bedstemødrene.

Til sidst var det ved at udvikle til en international skandale, og de amerikanske myndigheder måtte gribe ind med magt. De fjerne slægtninge nægtede at samarbejde om at overdrage drengen til sin far, der havde taget ophold i USA - og begyndte at lade helt ubegrundede påstande om, at faren mishandlede drengen flyde ud til verdenspressen. Først da det var på vej til at ramme USA’s omdømme hårdt, blev der handlet. Myndighederne afhentede drengen med magt, hvorpå eksilcubanenerne gik amok. Han blev genforenet med sin far på en amerikansk flybase, hvor de opholder sig, mens en domstol tager stilling til, om Elián skal forblive i USA eller kan tage tilbage med faren til Cuba!

Fem måneder skulle der gå, før en regulær forbrydelse, en politisk kidnapning, ser ud til at finde sin slutning. Den amerikanske menneskerettighedsdemagogi blev sat på en hård prøve - og bestod ikke. Man nægtede drengen retten til en familie, holdt ham i et forgyldt bur, og udnyttede ham groft.