Sektorformand mener, strejkeretten skal fjernes for bestemte områder. - Samfundet kan gå i sort, lyder Karin Retvigs bekymring.

Der er ikke meget tilbage af strejkeretten. I de sidste 50 år er det kun lykkedes 3 gange (1956-1985-1998) for den samlede arbejderklasse at opnå storkonflikter. Alle 3 gange greb regeringen ind med lovgivningens hjælp.

Det er kun i forbindelse med overenskomstfornyelserne, at det ikke er overenskomststridigt at nedlægge arbejdet, - og det forudsætter som bekendt, at man kan overtrumfe de udemokratiske afstemningsregler. Kampen mod strejkeretten er blevet institutionaliseret i form af arbejdsret, hovedaftale, forligsmandslov osv. Arbejderklassens kampmuligheder er blevet konstant angrebet og ulovliggjort af borgerskabet og dets statsmagt.

LO-toppen har siden indgåelsen af Hovedaftalen i 1899 været villige partnere i det spil.

Derfor kan det heller ikke komme totalt bag på én, når sektorformand for HK-Service, Karin Retvig, i ramme alvor foreslår strejkeretten fjernet for bestemte områder:

- Det kan være relevant at diskutere, om IT- og edb-området bør undtages fra at blive draget ind i en storkonflikt, mener Karin Retvig ufortrødent. Hun afviser dog at fjerne konfliktretten helt; men som hun forklarer til Danmarks Radio:

- Samfundet vil gå i sort og jeg har svært ved at forestille mig, at vi kan leve med det.

Det er med larmende tavshed, at LO-toppen møder den daglige uretfærdighed, udbytning, nød og elendighed; men når arbejderklassen benytter sig af deres eneste våben for at rette op forholdene, så larmer koret af EU-politikere, erhvervschefer og LO-pampere om alle de ulyksaligheder, arbejdere udsættes for: Der er ingen gær! – vi løber tør for brød.

Selv dyrene får større sympati end mennesker:

- Kyllingerne kan ikke slagtes.

Men det er endnu for tidligt så åbenlyst at lægge den sidste strik om resterne af strejkeretten.

I denne omgang afviste resten af LO-toppen Karin Retvigs fremsynethed.

-gri