Angiveri 2
-Hej Henning, kan jeg ik´ lige tale med dig under fire øjne?
Jørgen fra et af de mange fremmede firmaer havde lige lettet på døren ind til vores kaffestue.
Fabrikken benytter sig af mange fremmede firmaer. Det betyder ikke, at det er fremmedarbejdere, som er ansat der; men blot at det er udefra kommende firmaer, som servicerer fabrikken. Det er ikke udlicitering i offentlig forstand - det er bare frasalg af egen virksomhed.
Fravalget gælder specielt alt ikke-produktivt. Dvs. servicesektoren! Rengøring, renovation, kantinedrift – You name it!
Jørgen er en alien. Han er ansat i ét blandt flere firmaer, som udfører kørselsopgaver for fabrikken.
Da han klemte sit korpus ind mellem dør og dørkarm med beskeden om fire øjne, stod det klart for alle, at der var ugler i mosen.
Henning tyggede på anmodningen, inden han indvilligede i anmodningen.
Da Henning gik mod døren, afspejlede hans ansigtsudtryk en tydelig bekymrethed. Vi andre i kaffestuen kunne uden nogen form for bevægelse, endsige udtalelser – blot ved at kigge hinanden i øjnene - konstatere, at nu havde Henning gjort i nælderne.
Spørgsmålet var: Hvad havde han gjort, som nu var kommet for dagens lys? – Og kunne der dæmmes op for det, uden at de højere magter fik kendskab til det?
Situationen var skidt. Henning var kendt som en rød satan, der rodede op i tingene – måske ikke altid lige klogt; men han var et eller andet sted respekteret for at sige tingene, som han mente de var. Og det var oftest forløsende. Så blev det da sagt!
Og nu var han måske på vej ud - med fødderne forrest.
Henning kom tilbage i kaffestuen:
- Det var satans. Jørgen spekulerer på at stikke sin arbejdskammerat Magnus, fordi han drikker på arbejdet!
Fabrikken har ligesom de fleste andre moderne virksomheder i Danmark en alkoholpolitik; - selvfølgelig af hensyn til de ansatte, så de ikke bliver alkoholikere.
Der er ikke foretaget statistikker over, hvor mange færre alkoholikere der er på fabrikken, siden politikken blev gennemført i starten af 90´erne, men drikkeriet foregår i hvert fald mere skjult.
Nuvel – tilbage til Jørgen, "Rygters Bureau".
- Hvad skal jeg gøre? Gertrud fra sektion 4 har på fortroligt vis informeret mig om, at Magnus lugter af øl. Mener du ikke, at jeg bør sige det videre?
Stillet overfor dette spørgsmål konstaterede Henning, at det denne gang ikke var hans røv, der var i klemme, men en andens:
- Hvad er problemet? Hvorfor siger du ikke bare til Magnus, at han skal dække sin ryg lidt bedre, og så er den sag ude af verdenen.
- Jamen det har jeg gjort én gang før, så nu er jeg bekymret for firmaets tarv. Tænk, hvis vi taber licitationen her på fabrikken.
Det var efter denne replik, at Henning vendte tilbage til kaffestuen, hvor spændingen var uforløst.
- Jørgen er sgu bare ude på at stikke én af sine egne. Jeg forsøgte at forklare ham, at der ikke er nogle fordele ved det. Han bringer kun sig selv i miskredit.
- Hvorfor skulle du så trækkes ind i den problemstilling? spurgte vi Henning, som et øjeblik kom til kort, hvorefter alvoren gik op for ham:
- Tænk, hvis jeg havde rakt ham en lillefinger, så var jeg trukket med ned i dybet!
- Reno