Service-Danmark

Det er længe siden, skolebørnene lærte, at Danmark først og fremmest var et landbrugsland, at landbruget var den vigtigste sektor i økonomien, og det vigtigste eksporterhverv. I sidste halvdel af sidste århundrede lærte de så, at nu var landet blevet et industriland. Fra år 2000 vil de igen blive belært om noget nyt: Danmark er et serviceland. Service er blevet det førende erhverv - og ISS er gud. Det er verdens største regeringsselskab.

En ny rapport fra erhvervsministeriet viser, at 56 pct. af værditilvæksten i erhvervene stammer fra servicevirksomhederne, der får mere ud af hver enkelt ansat end noget andet erhverv - med en tilvækst på 585.000 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget mod et gennemsnit for alle erhverv på 538.000 kr. Der er med andre ord rigtig fede profitter at hente i alle de mange servicefunktioner - fra rengøring og fastfood til ældrepleje og begravelser. Fra vugger til grave.

Servicesektoren står nu for 28 pct. af den samlede eksport. Og de danske giganter har også kig på den udenlandske serviceindustri: ikke mindre end to trediedele af de danske udlandsinvesteringer i 90erne fandt sted i servicevirksomheder.

Med hensyn til den vigtigste hemmelighed bag de gigantiske afkast i servicesektoren, den afgørende grund til den glødende interesse, aktieejerne (indbefattet fagbevægelsens fondsaktionærer) omgiver den med, går rapporten stille med dørene: servicesektoren er et lavtlønsområde, et område, der er med til at presse mindstelønningerne nedad, fuldt af skodjobs til ufaglærte unge og kvinder. Udbytningsgraden er høj, arbejdsvilkårene normalt elendige - og det er et område, der savner de faglige kamptraditioner, som industriens arbejdere har udviklet. Stort set hele den så højt opreklamerede jobvækst i Clintons USA har været af den type: underbetalte McJobs. Udviklingen af servicesektoren betyder en kraftig udvidelse af arbejderklassens underste lag, en stadig udvidelse af, så at sige, dens brede bund.

Det er også i den retning, den officielle ‘indsats mod ledigheden’ kanaliseres. Der er nu planer om at lade Arbejdsformidlingen delvist privatiseres, sådan at gigantiske vikarbureauer som Manpower kan indsluse tre fjerdedele af de arbejdsløse i ufaglærte lavtlønjobs i den private sektor. I servicejobs. Den sidste fjerdedel, som skønnes uegnet til privat udbytning, skal overlades til det offentlige 3. arbejdsmarked af tvangsaktivering og puljejobs.

Opbygningen af Service-Danmark sker således efter en plan - og erhvervsminister Pia Gjellerup drøftede indgående rapporten med arbejdsgiverorganisationer som Det Danske Handelskammer, Dansk Handel & Service og Håndværkerrådet, inden den blev fremlagt for offentligheden.

Det er selvfølgelig hverken ønsket om at servicere befolkningen bedre eller sikring af den fulde beskæftigelse, der giver servicesektoren sin nye placering i dansk (og udenlandsk) økonomi. Baggrunden er monopolernes jagt på maksimalprofitter - og den fremkommer gennem en øget udbytning af arbejderklassen som helhed, ved at merværdiraten øges. Det betyder bl.a. øget arbejdsintensitet, stadig introduktion af ny teknologi - og højere priser også for serviceydelser, private som offentlige. Billig arbejdskraft betyder ikke billige ydelser til forbrugerne.

Det danske aktiemarked og dets KFX-indeks har i de seneste måneder bevæget sig på nyt rekordområde. Baggrunden er ikke bare de store afkast, som er præsteret, generel tilfredshed hos aktieejerne med den netop afsluttede fireårige overenskomst og forskud på et Ja til ØMUen, men også den vedvarende eufori i Wall Street og forventningen om et økonomisk opsving i Unionen i de kommende år. ‘Dansk økonomi i fuld fart frem’, lyder det igen begejstret i en overskrift i dagbladet Børsen. Men om et nyt økonomisk opsving bider sig fast er ikke længere især afhængig af interne faktorer i Danmark - men af Unionen og Wall Street.

Dansk økonomi er i færd med at være alt andet end dansk. Og selvom solstrålehistorierne stadig pudses af - Mærsk McKinneyMøller er netop blevet kåret som århundredets mand af Danish American Society - og hverken ISS, Novo eller Legoland savner medieglamour - så er konkurrencen ulige: de kapitalistiske love tillader ikke halen at logre med hunden. Det er ikke dansk erhvervslivet, der opkøber udlandet, men det, der bliver opkøbt. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Bortset fra Mærsk, som allerede er på den amerikanske børs, vil de store danske virksomheder i Euroland komme på et særligt Dow Jones Euro Stoxx indeks. Det er Carlsberg, Dampskibsselskabet af 1912, Dampsskibsselskabet Svendborg, Danisco, Den Danske Bank, GN Store Nord, ISS, Novo Nordisk, Ratin og Tele Danmark. Resten har historien bag sig.

Danmark går en stor fremtid i møde - som Unionens serviceland. Og indbyggerne bliver servicemennesker.