Mens den danske EU-regering forsat forsørger at bilde befolkningen ind, at det hele kun handler om deltagelse i ØMU’en eller ej (hvilket er slemt nok og har umådelige konsekvenser), så forhandler regeringen om en ny traktat, der betyder en massiv styrkelse af Unionen og magtbeføjelserne til dens centralregering - EU-kommissionen.
Med østudvidelsen som påskud skal der tages et opgør med den hidtidige praksis og magtfordeling. Ikke overraskende er det, der forhandles om, mere magt til de store lande Tyskland, Frankrig og Storbritannien, og mindre magt til de små lande, som Danmark, i Unionen.
Kommissionens forslag er, at beslutninger fremover skal træffes med såkaldt "kvalificeret flertal". Slut med muligheden for de enkelte landes veto-ret.
Den danske økonomiminister Marianne Jelved har ifølge Politiken allerede erklæret sig parat til at diskutere Danmarks hidtidige krav om at bevare vetoretten på skatteområdet.
Kommissionen vil samtidig have ændret fordelingen af stemmer mellem landene med indførelse af princippet om det dobbelte flertal. Et flertal af lande skal samtidig også repræsentere et flertal af EU’s befolkning. Hvilket betyder, at de store lande forsat bevarer retten til at blokere for beslutninger, hvis de er imod deres interesser.
Også selve sammensætningen af de enkelte landes ret til at være repræsenteret i central-regeringen - EU-kommissionen - skal ændres med den nye traktat.

Med i forhandlingerne om den nye traktat, der skal afløse Amsterdam-traktaten, hører også EU’s "Charter for menneskerettigheder".
Indtil videre er den danske regering modstander af, at det skrives ind i traktaten, med den begrundelse, at det i så fald vil være svært at undgå en ny folkeafstemning. EU’s menneskerettighedscharter vil klart stå over den danske grundlov og EU-domstolens afgørelser og fortolkninger stå over de danske domstole.
Arbejdet med EU’s menneskeretsrettighedscharter blev påbegyndt under det tyske formandskab for EU i 1999 og skal afsluttes samtidig med den ny Unionstraktat. Senest har den belgiske udenrigsminister været ude med, at charteret bl.a. skal bruges til at definere, hvilke politiske strømninger, der kan accepteres inden for EU.
Lige nu forsøger Unionen at sminke sig som værn mod højrekræfterne, mod nazisme og fascisme, men bag facaden står monopolernes EU, hvis klasseinteresser er uforenelig med arbejderklassens.
EU’s regeringskonference indleder samtidig optagelsesforhandlinger med seks nye lande: Bulgarien, Letland, Litauen, Malta, Rumænien og Slovakiet.