Overhaler teknikken mennesket?

Der findes internationalt en gruppe mennesker, der kalder sig "fremtidsforskere". Her i landet har de gjort sig bemærket med prokapitalistiske fremtidsscenarier á la den krisefri kapitalisme og gjort sidespring til en genetisk betinget forpligtigelse. Fremtidsforskere har ikke noget at gøre med videnskab. Den eneste grund til, at de kalder sig forskere, er for at lukrere på den autoritet, der ligger i navnet.

En britisk fremtidsforsker, Ian Pearson, er kommet til det fremtidsperspektiv, at computeren vil overhale mennesket sådan rent intellektuelt inden for 20 år. Spåmanden, der er ansat af British Telecoms, har endda skrevet en bog med det glade budskab om informationsteknologiens udvikling.

Man kan ikke undgå at få den tanke, at disse fremtidsdrømmerier skal forsøge at aflede befolkningen. Tænk, hvis man ikke brugte energi på at opfinde meningsløse dippedutter til den velbjærgede vestlige middelklasse, og våben- og overvågningssystemer til statsmagten, men i stedet brugte ressourcerne i menneskehedens interesse.

At forestille sig til en tænkende computer er jo umiddelbart ret let, men i virkeligheden er det langt hen af vejen en fuldstændig fantasikonstruktion, fordi en computer pr. automatik ikke vil have selvstændige følelser af nogen som helst art, ingen drifter, sult eller kærlighed og andre mærkværdigheder. En computer med intellektuelle egenskaber vil være en tanketom slave i produktionen, ligesom en drejebænk var det for 150 år siden.

Ian Pearson løfter også sløret for en anden fremtidsvision: Nemlig en ny art af supermennesker der ved hjælp af genetik har tilført nye egenskaber. "Mennesket ønsker at blive uendeligt meget klogere, og det fører til udviklingen af homo cyberneticus, der tager konkurrencen op med homo sapiens". siger han til Information.

Jeg tror, det er meget sigende for den type af "forskere", at de ikke kan forestille sig, at menneskeheden samarbejder og deler erfaring og bygger på hinandens arbejde. Faktisk er begrebet klogskab en samfundsbestemt klassificering og derfor egentlig ubrugeligt, hvis det ikke defineres nærmere. Den menneskelige erkendelsesevne er uendelig, og derfor er det rent vrøvl at udvide den menneskelige "klogskabskapacitet". Enhver tanke om supermennesker er efter min mening en forlængelse af nazismens raceideologi, hvor det udelukkende handler om den individuelle præstation, og de fås tyranni.

Fremtidens spring i forskning og erkendelse af materien vil komme. Ikke som udslag af supermennekser, men som et udslag af den videnskabelige metodes afdækning og ophobning af fakta, der uafværgeligt vil give basis for ny revolutionerende insigt og nye teorier osv.

Gennem tiår har computer-"guruer" forudset, at den fysiske grænse for udvikling af computerens indre teknologi havde en grænse, som kunne måles i antal atomer, der skal til for at bære et signal. Denne meget konkrete fysiske grænse har man så hvert år bevæget sig ned imod. Hver ny processorgeneration har stillet nye krav både til resten af computerens hardware og til de programmer, der skal udnytte den. En mægtig udviklingsspiral har drevet hele IT-industrien fremad som en havstrøm. Det er en daglig anskuelses undervisning i, hvor mange utroligt spændende opdagelser og muligheder, der bliver smidt væk under imperialismen, og hvordan det rå og brutale monopol uundgåeligt dannes i udviklingens kølvand.

Samarbejdet mellem verdens største softwarefirma Microsoft og processorgiganten Intel har f.eks. i en årrække betydet, at den mest "komplicerede" teknologi er blevet standard, men langt fra den billigste, hurtigste eller den bedste.

(Samtidig er det gået op for flere, ikke mindst europæiske stater, at de ikke har den mindste viden om, hvordan programmerne egentlig virker, da kildekoden er tophemmelig. Det har fået den franske stat til at skrotte Microsoft ud i de mest følsomme kontorer, da man har en berettiget mistanke om et tæt samarbejde det amerikanske monopol og det amerikanske efterretningsvæsen).

En ny metode til at producere computerprocessor bryder med den lange og indviklede generation fra Intel kaldet x86. Et firma kaldet Transmeta har konstrueret en simpel, men hurtig processor. Hvor den slags op til i dag ville falde på gulvet med et brag, fordi sådan en ny skabelse plejer at kræve sin helt egen software, så har Transmeta lavet et lille mirakel, der i praksis betyder, at processoren kan lade, som om det er en x86-chip. Og dermed kan den køre Windows og alle de andre programmer, som folk verden over er blevet tvunget til hvis de vil være kompatible. Miraklet består af såkaldt "Code Morphing"-software der er gemt i en lille chip som en del af processoren. En hybrid mellem software og hardware.

Heller ikke denne computers udviklingsretning vil blive tegnet af samfundets interesser, men i første række af statsmagtens og kapitalens. I produktionen og administrationen har computeren betydet klare rationaliseringsgevinster, men der er et kæmpe potentiale, som den kapitalistiske produktionsmåde ikke kan udløse, simpelthen fordi planlægningen af produktionen ikke er efter samfundets interesser. Kapitalismen planlægger ikke noget - dens udøvere gisner om, hvor den største profit hentes hjem. De er ligeglade med fødevareproduktion, hvis den største gevinst f.eks. findes i IT-branchen, ligeglade med folkesygdomme, når profitten er i fantastiske elektroniske dippedutter.

www.transmeta.com

FSK