MAN BLIVER NÆSTEN RØRT TIL tårer ved den borgerlige presses kærlige omfavnelse af Jette Gottlieb fra Enhedslisten - under overskriften Politisk håndværker (selvfølgelig underforstået, at borgerskabet er tilfreds med hendes håndværk i Folketinget). Den akademiske uddannelse var i orden, og i ti år var hun lærer på gymnasiet, men så fik hun den flyvske ide at ville være tømrer, ikke i solidaritet med arbejderklassen, nej, nej, hun tænkte: Tagkonstruktioner, det er lige mig. Ligestillingen kvinde-mand i det kapitalistiske samfund fik hun hurtigt prøvet af, idet der blev et rend fra Herodes til Pilatus hos tømremestre for at få en læreplads, mindst 60 af slagsen, før det lykkedes. Nu kunne hun endelig gå i gang med sine tagkonstruktioner, men det blev altså det kapitalistiske hus på Christiansborg, hvor håndværkeriet gang på gang er blevet offentligt rost af de politiske kolleger fra "venstre" til højre.

Endnu engang oplever man, at man fra akademisk og intellektuelt hold gør sig bemærket i det politiske spilfægteri, som kun har til formål at befæste det borgerlige "demokrati", som i virkeligheden er den stærkeste skal omkring udbyttersamfundet (Lenin). Frejdigt erklærer Jette, at hun ikke kan begribe, hvorfor man ikke skulle kunne tro på socialismen, selv om muren faldt. Her kan hun jo selvfølgelig have ret, men desværre kun utåleligt delvist. Hendes akademiske uddannelse i samfundskundskab i vort land omfatter ikke den videnskabelige socialismes grundelementer, og da slet ikke Marx’ og Lenins analyser heraf. Derfor udtaler hun det værste vrøvl om, at i Sovjetunionen "formåede man ikke at skabe demokrati".

For det første er demokrati en statsform og er i højeste grad klasserelateret - er det Kapitalen, der regerer her, eller de arbejdende, som ved deres arbejde forretter kapitalismens knobskydning? Det spørgsmå1 er sgu da ikke svært at besvare.

For det andet, hvilken Sovjetunion taler Jette Gottlieb om? I Sovjets første 30 år indførtes socialismen, og under dens statsmagt oplevedes for første gang i verdenshistorien reelt og virkeligt demokrati alene af den grund, at de arbejdende menneskers altovervejende flertal endelig blev befriet for udbytning af enhver art, fra kapitalismens altædende profitbegær. Altså, fru Tømrer, socialismen er demokrati i videste forstand, langt ud over dine socialismebegreber, at samfundets goder bare skal fordeles noget mere retfærdigt inden for vort borgerlige "demokrati".

Hvad Sovjetunionen angik efter kontrarevolutionen i 1956, der kan du have ret, for der forsvandt demokratiet for de arbejdende, som igen blev offer en ny eliteoverklasses hensynsløses egeninteresser og imperialistiske krigspolitik. Herre jemini, "muren" var ikke socialismens fæstning, men derimod en falsk socialisme udråbt af renegater fra socialismens virkelighed - en tro kopi af Sovjetunionens Kommunistiske Partis 20. kongres, som afsvor marxismen-leninismen og dermed forrådte socialismen.

AK, AK, EN STOR DEL GÅR JERES næser forbi i borgerskabets akademiske uddannelse, forbi realiteterne.

Faktisk siger Jette, at i det danske "rige" samfund har socialisme de bedste betingelser i at udfolde sig, hellere socialisme end tilbøjelighed (fantastisk tilbøjelighed). Netop derfor flyttede Jette Gottlieb i kollektiv på Christianshavn, for at vi skulle stå af forbrugerræset, og så blev hun altså en bedre socialist forstås. I dag er Jette Gottlieb den eneste beboer af de oprindelige beboere i kollektivet på Christianshavn, hvor der bor fire voksne - med hver deres værelse og hver deres tandbørste, men med fælles madbudget. Længe leve socialismen.

Men modig er hun. En dag ringede en håndværkerkollega, om hun kunne tage af sted til et af verdens brændpunkter i stedet for ham. Det lød spændende - af sted til Irak. Hun opnåede at opleve mennesker i nød, men indrømmede et element af spænding, fordi dagligdagen blev brudt. Det var svært at vende hjem fra en lejr, hvor folk gik i bare tæer i sneen i 30 graders kulde, og se folks købelystne øjne på Strøget.

KÆRE JETTE, DU ER HELT GALTpå den. Din klassebevidsthed er røget fløjten. En af socialismens store klassikere, Georgi Dimitrov, sagde engang: Enhver revolutionær kommunist må blive i sit eget land og forfægte arbejderklassens revolution. Hvad har du hjulpet - tømt Atlanterhavet med en ske? Nu, hvor du går ud af Folketinget, hvordan så med børnene i lrak, der hver dag sulter ihjel på grund af USA’s blokade? Det er ikke spor spændende. Så endte du med at tage til en ødegård i Sverige "for ligesom at bygge bro mellem de to verdener". Velbekomme. Man kan ikke have dårlig samvittighed over at bo i den rige verden. Jeg bekæmper imperialismen hver dag, og den kamp kan lige så vel foregå ved at følge forhandlingerne i verdenshandelsorganisationen WTO. Har man kendt magen til akademisk virkelighedsflugt! WTO-mødet i Seattle blev en hidtil uovertruffen manifestation i kampen mod imperialismen - massedemonstrationer i gaderne for at forhindre forhandlinger i den globale svinesti, hvor det hele drejer sig om øget udbytning af arbejderklassen - ikke mindst i den tredje verden.

Så byg du bare videre på ødegården, på en bro mellem verdens fattigste og monolkapitalen. Du udtaler selv, at i Folketinget, med den forøgede gage, de betalte flyrejser og togrejser, kan man ikke være en værdig representant (for hvem mon?). Akademikeren forlod læreanstalten og blev altså tømrer. Gid dine fremtidige arbejdskammerater kunne lære dig, at Folketingets cirkus ikke er vejen frem, men at klassebevidshed og solidaritet som Seattles kæmpende er mere værd end Folketingets skindemokrati. Selvom akademikere er svære at danse med, kan skyklapperne måske alligevel falde af. Hvad har Enhedslisten formået for de sultende i Irak og hele den tredje verden såvel som at slå et slag for den eneste fremkommelige vej - LENINs vej?