OK-forligets minimale lønstigninger og store forhøjelser af pensionsbidrag betyder reallønsnedgang for arbejdsløse, pensionister og alle andre på overførelsesindkomster 6 år frem i tiden.

"Forholdene for vore arbejdsløse og ældre pensionerede kollegaer og efterlønnere angår ikke overenskomsten," siger LO- og fagtoppene, når der stilles krav fra de arbejdsløse.

Men det er løgn.

Da regeringen med LO-toppens velsignelse stjal den sidste dyrtidsregulering fra de arbejdsløses dagpenge i 1990, skete det ved lov - "Loven om satsregulering". I følge satsloven udregnes dagpengesatserne på basis af de lønforhøjelser, der er givet på overenskomsterne to år tidligere. Det er i sig selv et reallønsfald. De arbejdsløse fritages jo ikke to år for prisstigninger på hverken på husleje, mad, busbilletter, el eller skat. Dernæst modregnes alle beløb, som er aftalt ved overenskomsterne om indbetalinger til ATP og pensioner. Og endelig fjerner folketingspolitikerne 0,3 % af reguleringen over i den særlige "satspujle" (den beløb sig alene i ‘99 til 800 mio.kr.).

Med dette overenskomstforlig har pensionsbidragene fået et ordentligt hak op. Fra 5,3 til 9 procent af lønnen over de næste fire år. Samtidig er de minimale lønstigninger låst fast de næste fire år med forlængelsen af overenskomstperioden.

Dermed bliver stigningen på dagpenge, efterløn, folkepension og øvrige overførelsesindkomster tilsvarende mindre. Jo mere stigning på indbetalingerne til pension - jo mindre udbetales der til dem, der skal leve af det i dag og i morgen.

Sådan sikres Lykketofts og den socialdemokratiske regerings plan for, at det forsat "skal gå ufatteligt godt for dansk økonomi". Sådan sikres arbejdsgivernes og aktieejernes forsatte gigantfest. Sådan sikres LO- og fagtoppens førende position som fondskapitalister.

De arbejdsløse og alle andre på overførelsesindkomster derimod - de må betale. De arbejdsløse tæller slet ikke med, når fagtoppen taler.