Det er kun få områder, der endnu ikke er på plads i dette års overenskomstfornyelse. De bliver presset af LO-toppen til at indgå forlig over den samme list som de allerede indgåede. Det sker ud fra devisen: Hvis ikke I indgår forlig, gør Forligsinstitutionen det for jer, og så vedtages det via bunkebryllup!

Og resultatet er dyrt for arbejderklassen.

Vi fik ikke den 6.ferieuge, vi fik ikke de nødvendige lønforhøjelser, men vi fik forhøjede pensionsbidrag, og arbejdsgiverne fik yderligere fleksibilitet og 4-årige overenskomstperioder.

Minusresultatet presses nu med et stort og hysterisk anlagt mediebulder ned over arbejderklassens skuldre. Sløret for denne løgnekampagne kan rives væk. Det rette indhold af resultaterne kan afdækkes. Arbejderklassen viste ved sidste OK-fornyelse i 1998, at det kan lade sig gøre at stemme resultatet ned. Det kan lade sig gøre igen; men det kræver en slagkraftig "Stem NEJ"-kampagne.

Der ligger et stort ansvar på de faglige ledere, der i OK 2000-Initiativet har kastet sig op, som de faglige aktive kræfter, der kunne bringe arbejdspladserne i bevægelse.

Dette initiativ har så mange tråde direkte ud til mange af landets store arbejdspladser, hvilket er vigtige kanaler, når en kampagne skal gøres slagkraftig.

Men OK 2000-Initiativet er løbet fra den 6.ferieuge, som er solgt. Initiativet anser ikke "omkostningerne" i forliget som noget stort problem. Lad os se på nogle udtalelser fra fremtrædende repræsentanter for Initiativet:

- Vetoretten er bevaret, vi har fået en 6. ferieuge og en forbedring af pensionerne, forsvarer een af initiativets fremmeste tegnere, Anders Olesen, formand for TIB-Kbh. afd. 27, sit JA til OK-forræderiet med.

En anden af Initiativets sværvægtere, Klaus Lorenzen, formand for SiD-Lager & Handel i Kbh. har heller ikke lagt skjul på sin anbefaling af resultatet på trods af sin kritik.

Bjarne Sørensen, formand for Metal Horsens og aktiv i Initiativet, undskylder sin anbefaling på følgende måde:

- Resultatet er en klar sejr for medlemmerne, der nu kan høste frugten af storkonflikten i 1998. Frygten for en ny storkonflikt fik forhandlerne på begge sider af bordet til at tage medlemmernes krav seriøst, mener Bjarne Sørensen og fortsætter:

Partierne til venstre for Socialdemokratiet har alle lagt deres æg i OK 2000-Initiativets kurv. Det kan ikke undre mange, at SF uden problemer følger i kølvandet på den fælles højre- og venstresocialdemokratiske front. Én af deres mest venstredrejede fagforeningsformænd, Christian Juhl, SiD-Silkeborg, udtrykker det således:

KPiD er tilsyneladende lidt i splid med sig selv, hvis man skal dømme efter deres faglige tillidsrepræsentanter. Bjarne Sørensen er som nævnt for OK-forræderiet; men Ove Peitersen, formand for murernes fagforening i Århus, opfordrer medlemmerne at stemme nej. Hvis vi skal stole på, at Klaus Vestergreen repræsenterer KPiD´s faglige udvalg, så er anbefalingen et nej:

Værre står det til i et andet erklæret kommunistisk parti. Hvis DKP/ML ellers udtrykker sin holdning gennem partiets dagblad, så er det hverken et JA eller NEJ – hverken eller..

Intet sted i Dagbladet Arbejderen har man indtil nu kunne læse hvad DKP/ML mener. Faglige og ledende organer i partiet har kun udtalt sig med - larmende tavshed. Det nærmeste der smager af noget, er en leder ( d.25.1.2000), der udtrykker utilfredshed med OK resultatet, uden at det fører til nogen konklusionen eller konsekvens. Og slet ikke en opfordring til at stemme nej.

DKP/ML er fanget i sin egen fælde - som i "Kejseren nye klæder" kan de kommunistiske gevandter ikke skjule, at de reelt er gået over på venstre-socialdemokratiske standpunkter. Sammen med store dele af de såkaldte faglige venstrefløj lader de sig villigt bruge, når fagtoppen skal have kørt deres overenskomstforræderi igennem. Ingen afsløring eller kamp mod forræderiet. For handlinger som stiltiende accept bærer man også et ansvar.

Behovet for et samarbejde på tværs af brancher, arbejdspladser og landsdele er slående, hvis arbejderklassen fremover skal aktionere samlet; - og det vil være dyrt at lægge sine æg i forummer, som er styret af de ovennævnte politiske kræfter.