For den kæmpende arbejderklasse overalt i verden betyder international solidaritet en fælles styrke.

Denne erfaring er lige så gammel som arbejderbevægelsen selv og er stadig brændende aktuel.

I dag, hvor de multinationale monopoler, med deres internationale organisationer og nationale regeringer, sætter deres økonomiske, politiske og sociale dagsorden på globalt plan - kræver det et fælles svar mod den reaktionære arbejdsgiverpolitik.

Det 6. internationale faglige træf er et forum, hvor du kan mødes med andre kæmpende arbejdere og faglige aktive fra fagforeninger og arbejdspladser på tværs af landegrænser. Her bliver udvekslet erfaringer og diskuteret fælles problemer og svar. Her udvikles enheden og solidariteten nedefra.

De internationale træf er blevet afholdt på skift i forskellige lande, Frankfurt i 1995, Argenteuil ved Paris i 1996, Madrid i 97, Strasbourg i 98 og Stuttgart i 99. Her gang under den samlende parole Fælles kamp mod kapitalen.

År 2000 den 10. -12. juni foregår det her i Danmark. Det 6. internationale træf vil sætte fokus på:

Overalt går imperialismen og monopolerne til generalangreb på arbejderklassen og dens organisationer. Virksomhedslukninger, privatisering, angreb på løn, arbejdstid og arbejdsforhold og fjernelse af socialt tilkæmpede ordninger hører til den "nye verdensorden". Kollektive rettigheder, kollektive løsninger og kamp forsøges erstattet af en fuldstændig individuel, fleksibel og mobil arbejdskraft. Den enkelte arbejder skal overlades til kapitalens vilkårligheder.

Overalt møder denne politik berettiget og stadig stærkere modstand. For at nå sit mål sætter arbejdergiverne statsmagten og dens voldsapparater ind mod kæmpende arbejdere. Selve arbejderklassens kollektive faglige organisering trues. Kæmpende fagforeninger forsøges knust eller opkøbt, tillidsvalgte og aktivister i fagforeninger, der taler klassens sag, fyres og sortlistes i nogle lande, fængsles og likvideres i andre.

I Europa har EU - De Europæiske Monopolers Forenede Stater - sat sig i spidsen for at gennemføre arbejdsgivernes plan for maksimalprofit. Det "frie marked" er arbejdsgivernes ta’ selv-bord, hvor arbejderne i de enkelte lande, regioner, arbejdspladser tvinges ud i "fri" konkurrence mod hinanden for at trykke prisen på vores arbejdskraft. EU-arbejdsgiverne, regeringerne og fagtoppene er allerede langt fremme med gennemførelsen af en fælles reaktionær arbejdsmarkedspolitik. En politik, der brutalt eksporteres til landene uden for EU, ikke mindst Østeuropa, for at sikre sig, at også disse landes arbejdere er med til at betale EU’s supermagtsdrømme.

"Del og hersk" har altid været en af arbejdsgivernes metoder til at trykke arbejderklassen. Massearbejdsløsheden bliver brugt til stigende angreb på både de arbejdsløse og dem i arbejde. I disse år udvikles et særligt arbejdsmarkedet, hvor arbejdsløse, udstødte og uorganiserede tvinges gennem lovgivning til at arbejde næsten gratis for at opretholde deres eksistens. Et arbejdsmarked, hvor selv de kollektive rettigheder i forhold til løn, arbejdstid, sygdom , ferie m.m. sættes ud af kraft. Der er tale om regulært tvangsarbejde for arbejdsløse og udstødte, der bruges til at presse forholdene på resten af arbejdsmarkedet i bund. Korttidskontrakter og særlige lønsatser sættes i system til brug i masseskala som led i udviklingen. Kvindernes forsatte lavtløn og uligestilling bruges som murbrækker for arbejdsgivernes krav, ligesom fremmedarbejdernes usikre situation overalt bruges mod arbejderklassen selv. Det er moderne slavearbejde, der gør det tvingende nødvendigt at udvikle den konkrete solidaritet mellem de forskellige grupper på arbejdsmarkedet for at slå denne udvikling tilbage.

Monopolernes og arbejdsgivernes offensiv må mødes af en stadig styrkelse af arbejderklassens kamp. Sammen må vi gå til fælles kamp mod kapitalen.

Vi opfordrer faglige aktive fra fagforeninger og arbejdspladser samt arbejdsløse til at bruge denne lejlighed og deltage i det 6. internationale træf.