Skriverkarlens Samvittighed

Der var engang et interessant interview foretaget af en tysk journalist ved navn Emil Ludwig, og det var det herrens år 1934. Den der blev interviewet var selveste kammerat Stalin. Der knytter sig imidlertid en sær manipulation omkring dette interview.

Sagen er at "samme" interview blev bragt af en skrivekarl i den borgerlige presse, skrigende fordrejet og amputeret, således at Stalin fremstod som en psykopatisk personage, hvoraf det fremgik at journalisten i tyve minutter måtte vente på samtale medens "emnet for interviewet", fuldstændigt ignorerede den fremmødte journalist ved at vende ryggen til ham og bare kigge ud af vinduet. Uhyggen breder sig. Kun brudstykker af interviewet var genkendelige, men ellers var det hele sovset ind så det passede med Hrustjovs-forræderklikes nedrakning af Stalin, som det store dyr i åbenbaringen. Skriverkarlens åbenbaring var i det herrens år 1956, året for revisionisternes 20 partikongres i Moskva - det gælder jo om at være "med på moden".

Forleden dag kom så det egentlige og ægte interview i "Weekend Avisen", det kunne nu bringes nogenlunde risikofrit for Jeltsins Rusland er der ikke noget at råbe hurra for.

Allerførst undre Journalisten Emil Ludwig og tolken sig, over hvor lidet sikkerhedsforanstaltninger, der var. Der blev kun tjekket navn og ikke engang pas skulle forevises. De besøgende kunne ikke undgå at bemærke, hvor let enhver som havde planer om at snigmyrde Kremls store personlighed, havde mulighed for det.

Jeg (Emil Ludwig) og min tolk træder ind på Stalins kontor. På hans skrivebord stod et fotografi af Lenin. Han rejste sig straks - han smilede og virkede lidt genert, men han var ekstremt venlig og tilbød mig en cigaret. Han forsikrede mig om, at jeg havde fuld frihed til at sige og spørge, om det jeg havde lyst til, samt at vi havde halvanden time. Selvom han ikke kunne have forberedt sig mine spørgsmål, og selvom han til forskel fra de europæiske udenrigsministre, der hører de samme spørgsmål uge efter uge, og selvom han vidste, at jeg ville offentliggøre hans svar i hele verden, rettede han de alle historiske data og navne på fingerspidserne. Bortset fra et enkelt privat spørgsmål, bad han mig ikke om at ændre noget overhovedet. Når jeg tænker på vores egne elendige ministre, fyldes jeg med respekt for denne skomagersøn fra Kaukasus. (Se det var jo en anden sang, end den løgnagtige skriverkarls "gengivelse" i 1956 af samme interview).

Interviewet forløber således.

Der spørges: - De har levet et langt liv i konspirationens tegn, er der mulighed for oprør mod Sovjetstaten?

Svar: - Nej, men vi begik alvorlige fejl to år efter at bolsjevikkerne kom til magten, idet vi stadig tillod vore fjender, mensjevikkerne (socialdemokraterne), de socialrevolutionære, ja selv hvidgardisternes millitærkadetter, et råderum i form af deres egne aviser. Selv en hvidgardistisk General Krasnow frigav vi på hans æresord. Resultatet var at alle sammensvor sig i kamp mod arbejdermagten, og vi så snart at store vestlige magter og japanerne stod bag disse agenter. Senere blev det klart, at med denne holdning underminerede vi det system, vi kæmpede for at opbygge. Mildhed overfor sådan en magt var en forbryddelse mod arbejderklassen.

Spørgsmål: - Jamen holdt zarernes magt sig dog ikke i 300 år ved frygt og undertrykkelse?

Svar: - Ganske rigtigt, men hvor mange gange var denne magt rystet af opstand? Man kan ikke styre bønderne med frygt, og for det andet er bønderne og arbejderklassen i Sovjetunionen ikke så skæmt og så lidende som de tror. De tror vort folk er frygtsomt og dovent, men det er en forældet ide som stammer fra tidligere, hvor den russiske landadel ofte tog til Paris for at bruge deres penge og lave intet. Stalin fortsatte: - I hele verdenshistorien har der aldrig været et styre, der, som det sovjetiske har været støttes af ni tiendedele af befolkningen. Det er baggrunden for vores succes med at gøre ideer til praksis. Ikke et menneske ville støtte os, hvis vi kun styrede gennem frygt. Og arbejderklassen ville have ødelagt enhver magt, der udelukkende forsøgte at styre med frygt. Arbejdere, der har gennemført tre revolutioner, har nogen øvelse i at vælte regeringer (1905, februarrevolutionen og 1917).

Spørgsmål: - Jeres materialistiske opfattelse af historien, der hører man om massernes magt - rimer det ikke dårligt med den heltedyrkelse (ups), som jeg synes er mere udbredt her end andre steder?

Svar: - De tager fejl, læs den del af Marx, hvor han taler om filosofiens svagheder. (Over Stalins hoved hang et portræt af en hvidhåret Karl Marx). Her, kan de se, at mennesket skaber historien men ikke på den måde I bilder jer ind. Generelt kan det siges, at store mænd kun har betydning hvis de er i stand til at håndtere deres omgivlsers omstændigheder. Ellers er de Don Quixote. Ifølge Marx skal man aldrig opfatte mennesker og omstændigheder som modsætninger. Min egen mening er, at det er historien, der skaber mennesket. Vi har studeret Marx i 30 år.

Spørgsmål: - De har været igennem hundredvis af farer. Forvisning, eksil, revolutioner og krige. Er det blot et tilfælde at de ikke blev dræbt og at en anden indtog deres plads?

Svar: - Ikke et tilfælde hr. Ludwig. Sandsynligvis var der indre og ydre årsager, der forhindrede min død. Men det kunne have været et tilfælde, at en anden sad her og ikke jeg.

Desværre er der ikke mere plads i klummen, omkring dette betydningsfulde interview, som ellers var fyldt med visdom om marxismen-leninismen. Men et endnu tilsløret forhold skal i sandhedens interesse frem. Det forbrydersyndikat, som knækkede ryggen på Sovjetunionens kommunistiske centralkomite giver indicier på at kammerat Stalin blev mydet. Revisionismens og kapitalismens kilder er stængte.