Ecuador på randen af antiimperialistisk revolution

I det sydamerikanske land Ecuador har situationen længe været ustabil, men landets præsident, Jamil Mahuad, sidder nu mere usikkert i sadlen end nogensinde før. Hans brutale, IMF-dikterede politik har sendt stadig større dele af befolkningen ud i fattigdom. Inflationen er enorm, og dette fik d. 9. januar Mahuad til at "dollarisere" den ecuadorianske økonomi og dermed indføre en fuldstændig åbenlys og officiel neokolonial økonomi.

De sociale protester fra alle undertrykte klasser og lag er hastigt voksende. Den 6. januar erklærede regimet åbent den krig over for befolkningen, som den for længst har optrappet, i form af undtagelsestilstand, og præsidenten lod få dage efter hele regeringen afsætte.

I denne leder fra En Marcha, Ecuadors Marxistisk-Leninistiske Kommunistiske Partis centralorgan, giver de ecuadorianske kommunister et billede af deres lands sociale virkelighed ved årtusindskiftet og en retning for den folkelige kamp mod USA-imperialismen og dens tjenstvillige lakaj i landet – præsident Mahuad.

Jamil Mahuad er nødt til at gå. Det er den følelse, som løber gennem hele landet – det klare ønske fra arbejderne i såvel by som på land. Vort folk er træt af en regering, der i lidt over et år har forværret det store flertals lidelser.

Ved dette års begyndelse var 1 dollar lig ca. 7.000 sukres, i dag er dens værdi næsten 19.000 sukres. I august 1998, da Mahuad overtog regeringsmagten, var indtægtsforholdet mellem de 5 % rigeste og de 5 % fattigste 109, i dag er dette forhold øget til 203.

7,7 mio. mennesker får ikke dækket deres behov med hensyn til ernæring, uddannelse og sundhed. Af disse mange mennesker, hensat i fattigdom, er lidt over 1 mio. direkte fattige. 10 % af de allerfattigste udgøres af 240.000 familier, som med et gennemsnit på 446.000 sukres om måneden står for knap 0,8 % af nationalindkomsten, hvorimod 10 % af de rigeste med et månedligt gennemsnit på 27 mio. sukres besidder 45 % af den samlede indkomst i Ecuador.

Mahuad har med forskellige påskud afleveret mere end 2 mia. dollars til korrupte bankierer, der med hans tilladelse spekulerer med denne valuta.

Som repræsentant for den udenlandske kapitals interesser privatiserede han vores olie, elsektor og telekommunikation til gavn for de internationale monopoler. 80 % af landets indtægter bruges til at betale af på udlandsgælden på bekostning af 12 mio. ecuadorianere.

Mahuads underkastelse over for Imperiet i Nord har omdannet vores land til en sand yankee-koloni. Her bestemmes økonomiens kurs af IMF, mens den amerikanske ambassade og statsministerium står som garanter for regeringsbeslutningerne.

Som om alt dette ikke var nok, har Mahuad stillet en militærbase i Manta til rådighed for amerikanerne, hvorfra de vil angribe det oprørske colombianske folk. Når vort folk har protesteret i afvisning af denne politik med sult og udsalg af landet, så har geværerne skudt, tåregassen flydt og fængslernes døre åbnet sig for at spærre folkets heltemod inde. Denne kristelig-demokratiske regering må stå til ansvar for adskillige døde, snesevis sårede og tusinder af fængslede. Det indtil nu sagte rækker dog stadig ikke helt i forhold til de "medaljer", som denne regering bærer. Lad os dertil lægge korruptionen, som hersker i regeringskredsene, og som ikke bare kompromitterer Mahuad; han er simpelthen centrum for denne borgerlige adfærd.

Derfor er folket træt, træt af en korrupt regering, der sælger landet og skaber sult. I gaderne, på landet og i de fjerneste egne kræves Mahuads afgang, men han vil ikke gå blot på grund af den lede, som mere end 90 % af ecuadorianerne føler ved ham. Vi er nødt til at vælte ham, vi er nødt til at smide ham ud af Carondelet-paladset. Vi har erfaringen fra februar ’96. Det var en begivenhed, som borgerskabet ikke mindes med glæde. Vi må gentage alle de februarer, som er nødvendige, og altid med vore strategiske mål i forreste række.

Lad os organisere en ny folkerejsning for at smide Mahuad på porten!

Væk med Mahuad – og vicepræsident Gustavo Noboa, medansvarlig for det, der sker i dag, og en tveægget social-kristelig, der arbejder for enhed blandt oligarkiets forskellige grupper!

Væk med Mahuad – årsagen til korruption og sult!

I stedet foreslår vi en patriotisk regering for national enhed.