Det hører til de oftest gentagne påstande, at verden er blevet fredeligere i 90erne med ’Den nye verdensorden’. Det er nu ikke bare en påstand – men en systematisk og fed propagandaløgn. Verden er ikke blevet fredeligere. Antallet af krige og væbnede konflikter er eksploderet i dette årti. Og ved årtiets slutning er rustningsspiralen blevet skruet endnu en tak i vejret. Den globale rivalisering mellem USA og Sovjetunionen og deres militærblokke er efter den ene sides opløsning blevet forvandlet til imperialistmagternes globale kamp for at befæste og udvide deres militære verdensherredømme. Atomkrigsstrategien og stjernekrigsplanerne er afløst af koncentrerede styrker, klar til hurtig udrykning hvor som helst, imperialisternes og monopolernes interesser skal plejes. Fuldstændig overlegenhed i verdensrummet og i det globale luftrum, massiv anvendelse af bombardementer, fuld beherskelse af verdenshavene med flyvende bombebaser, kombineret med en indsats af højt specialiserede mobile landstyrker – det er den recept, som den amerikanske imperialisme har uhindret og så godt som uimodsagt i de imperialistiske lande har taget i anvendelse siden den første Golf-krig – som fortsætter endnu med daglige bombardementer af Irak. USA har reelt ændret NATO-doktrinen fra en erklæret forsvarsdoktrin begrænset til NATO-landenes territorium til en global Einsatz-Kommando. Det betyder ikke, at NATO har afskrevet doktrinen, der tillader den først at anvende atomvåben.

NATO er blevet styrket, og den amerikanske imperialismes førerposition i NATO og verden skal befæstes. Alliancen er af tilhængerne altid betegnet som en ’forsvarsalliance’, mens kommunister, antiimperialister og fredstilhængere har set den som en redskab for imperialistisk aggression. NATO-modstanderne havde og har selvfølgelig ret. EU søger samtidig veje til at hævde sig - også militært. 'Øjeblikket er inde til at EUoptræder som en egentlig militærmagt', siger Jacques Chirac. Det er i denne internationale sammenhæng, det danske 'forsvar’ indgår - og regeringens udspil til et nyt ’forsvars’-forlig skal ses.

Det fremstilles som en konsekvens af en ’fredeligere verden’, af at der ikke findes nogen militær trussel mod Danmark.Der kan derfor ’skæres ned på forsvaret’. Det radikale regeringsparti ser det som en sejr for dets 'principielle' angivelige antimilitarisme – og SF og Enhedslisten er ved at falde over hinanden i bestræbelserne for at lave forlig.

Der er imidlertid intet for antiimperialister og fredstilhængere at glæde sig over. Der er ikke tale om nedrustning – selvom der lægges op til at reducere mandskabsstyrken, nedlægge nogle kaserner og skrotte et par forældede ubåde. Der er tale om en omlægning til NATOs og imperialismens stadig mere aggressive globale strategi. Danmark skal ikke længere forsvares i Danmark – det skal ’forsvares’ alle mulige andre steder. Hækkerup finder de foreslåede besparelser særdeles ’forsvarlige’. Og det kan han gøre med god grund: Omstillingen til den ny doktrin og Danmarks beskedne, men væsentlige, rolle heri er stort set gennemført. Militæret er parat til sine nye opgaver – i alverdens brændpunkter og ikke mindst i Østersøområdet, i Polen og De baltiske lande, hvor Danmark spiller en særlig rolle i NATO-strategien. I september sidste år underskrev Hækkerup i Szczecin en international konvention, der betyder, at 30.000 mand, indbefattet Den danske Brigade på 21.000, kan indsættes i Polen (og utvivlsomt det baltiske område), når det skønnes nødvendigt. I forhold til de baltiske lande har den danske hær overtaget officersuddannelsen, som derfor foregår i den fredeligste og mest gemytlige NATO-ånd. Det er komplet uforståeligt, at Rusland føler sine interesser truet, og har protesteret voldsomt.

Det er i fuld overensstemmelse med sandheden, når Hækkerup meddeler, at det danske militær også efter sparerunden vil være fuldt på højde med de øvrige NATO-lande. Den vil faktisk stadig være med i forreste række. Det mere professionelle militær, som er formålet, skal ikke frygte at blive udsultet. Dels inddrages andre konti til finansiering af de internationale krigseventyr; dels er det ikke hensigten, at regeringsudspillets besparelser skal gennemføres hele vejen.

Når venstrefløjspartierne vil have forlig med Hækkerup, betyder det konkret støtte til den imperialistiske oprustning.