Rød Valgalliances landsmøde den 29. – 31. januar blev en sejr for de kræfter, som længe har arbejdet for at omdanne RV fra et revolutionært valgforbund til et venstresocialistisk parti.

Antikommunismen er genindført i programmet, selvfølgelig kamufleret som "anti-stalinisme". Socialismens historie bliver med få reservationer forkastet som en eneste kæde af negative erfaringer. Marx omtales en smule hist og pist, men hele marxismens statsopfattelse er forvrænget til det ukendelige.

Marxist-leninisterne i Revolusjon har gennem lang tid advaret mod denne udvikling, som i realiteten er et grundskud for RV både som alliance og som revolutionær kraft i det hele taget.

En del kommunister i AKP har delt denne bekymring. Men Socialistisk Ungdoms leder, Heikki Holmås, omtaler naturligt nok RVs udvikling som positiv! Begreberne ’demokratisk centralisme’ og ’proletariatets diktatur’ er blevet til forsvar af det borgerlige demokrati, konstaterer han! Det er positivt, at Rød Ungdom og RV har orienteret sig i retning af os, tilføjer han. (Klassekampen 28. januar 1999)

I de sidste fire år har kammerater fra Revolusjon arbejdet aktivt indenfor Rød Valgalliance, i både lokalafdelinger og den centrale ledelse. Marxist-leninisterne har ønsket at bidrage til at udvikle RV som en alliance af revolutionære, og som en koordinator af den daglige kamp på det faglige, antiracistiske, antifasvistiske og antiimperialistiske felt. Vi har ikke forlangt andet end at RV konsekvent vælger arbejderklassens side, forsvarer dens historiske sejre, klassens kamp for en socialistisk revolution og arbejderklassens ret til selv at være herre i eget hus, når den har vundet statsmagten.

Visse ’tendenser’, som ser Stalin bag hver eneste busk, ønsker at ride sine egne ideologiske kæpheste i en mere eller mindre lyssky kamp for at presse marxist-leninister og andre revolutionære ud af fronten. Om det kommer til at betyde, at fronten rent faktisk ophører med at eksistere, bekymrer dem overhovedet ikke. Men så er det heller ikke en revolutionær front eller valgforbund, de arbejder for. Et nyt SV, eller mere præcist, et nyt Socialistisk Folkeparti (SF var forløberen for dagens SV) er trotskisternes og venstrereformisternes fælles mål. For en sikkerheds skyld fik de også gennemført en vedtagelse, som rummer mulighed for fremtid RV-kontakt til den trotskistiske Fjerde Internationale.

Landsmødet besluttede, at et helt nyt program skal skrives til næste landsmøde i 2002. Alligevel var det magtpåliggende for fløjen af trotskister og venbstresocialister at gennemtvinge ændringer i programformuleringerne. Hensigten er provokatorisk, og der gives klare signaler om, hvilken slags ’nyt’ program RV skal stå med i 2002.

Hvad vi er vidner til er venstrevarianten af borgerskabets strategi for at få arbejderklassen til at vende sig bort fra socialismen; den fremstilles som et håbløst projekt, som uvægerlig fører til bureaukrati og ny undertrykkelse. Alternativet er selvsagt, at den eneste mulighed er at bygge på det positive grundlag i det nuværende borgerlige demokrati.

Denne borgerlige løgn er nu blevet grundigt injiceret i RV for at uskadeliggøre valgforbundets revolutionære potentiale. Det hele foregår under et røgslør af revolutionære fraser om demokrati og arbejdermagt. Pø om pø kommer vi utvivlsomt til at se, at de ’revolutionære’ dækoperationer kommer til at vige pladsen for ’socialistisk ansvarlighed’.

Udviklingen i hvad der engang var venstrefronten eller venstrealliancen RV er sørgelig, men ikke overraskende. Den borgerlige ideologis påvirkningskraft er stærk, ikke mindst når den uden at blive afsløret kan optræde i ’fornyelsens’ og ’ungdommens’ besnærende skrud. Der eksisterer en reel fare for, at RV konsoliderer sig som et antikommunistisk og trotskistisk partiprojekt.