Medlemmerne af Aktive Modstandsfolk, der deltog i kampen for at befri Danmark fra nazismens åg og fra Berlin-Rom-Tokio-Aksens aggressionskrig, er tilhængere af udvidet internationalt samvirke, men anser den japanske kejsers besøg for problematisk. Vi kan ikke se bort fra, at Japan aldrig har underkastet krigen og den hensynsløse krigsførsel et selvransagelsens og retfærdighedens opgør. Husk: Det kostede den demokratiske verden store anstrengelser og ofre at tilkæmpe sig freden. Krigen krævede over 50 millioner menneskeliv.

Vi udtaler støtte til og solidariserer os med de britiske statsborgere, som i sidste uge på værdig vis protesterede imod den japanske kejsers besøg i deres land og rejste krav om, at Japan omsider beklager og undskylder krigen og de uciviliserede overgreb på fanger og udreder økonomisk kompensation.

De mange, der var så uheldige at falde i japansk fangenskab, blev udsat for alle former for krænkelser af de mest elementære menneskerettigheder. De blev udsat for utrolig rå "behandling" med sult, sygdom, fysisk og psykisk mishandling og barbariske henrettelser.

Vi opfordrer regeringen til at støtte kravene og udstrække dem til de 150-200 sagesløse danskere, herunder kvinder og børn, der blev indespærret i japanske koncentrationslejre og fængsler. Vores tanker går især til de tre danskere, der på middelalderlig vis blev henrettet ved halshugning: F.C. Fogh, Svend Aage Hjerrild og Oluf Munck.

På denne baggrund finder vi det ikke i overensstemmelse med naturlig pietetsfølelse, at kejseren skal besøge Mindelunden for henrettede danske patrioter. Denne gravplads bør friholdes for uvedkommende politiske tilkendegivelser.

Ifølge programmet vil nogle "frihedskæmpere" blive opstillet i Mindelunden. Hvis der er tale om den sædvanlige medaljetyngede trop, skal man lede omhyggeligt for at finde en, der har blot en spinkel tilknytning til den egentlige modstandskamp. Der er mere tale om f.eks. oberster, som har deltaget i FN-styrker. Vi gør opmærksom på, at der ikke er uddelt ordner og medaljer for deltagelse i den danske modstandskamp. "Frihedskæmperne" burde slet ikke stille op.

Frede Klitgård

Den maoistiske studiegruppe Røde Sol, har taget et standpunkt i forhold til den danske klassekamp, et galt standpunkt vel og mærke! Som regel bruges alle kræfter på at udbrede kendskabet til Den lysende sti og formand Gonzalo. Men op til folkeafstemningen om Amsterdam traktaten kunne man pludselig se plakater med et stort rødt hammer og segl. Kiggede man nærmere efter, hvad det var, opdagede man at bag de kommunistiske symboler skjulte sig en opfordring til at boykotte folkeafstemningen.

Deres materiale siger bl.a.: "Det er vores opgave at rejse en bevægelse imod EU på et retfærdigt og korrekt principielt grundlag, der ikke tjener til at forsvare den danske stat, men til at ødelægge den. Det skal være en bevægelse der ikke spreder demokratiske illusioner om at "vi kan stemme os ud af EU", men som mobiliserer masserne til at boykotte alle evt. afstemninger og valg som bourgeoisiet vil forsøge at legitimere vor deltagelse i EU med…"

At det rent faktisk lykkedes for grønlænderne, samt at nordmændene er undsluppet ved at afgive stemme til folkeafstemninger, er et faktum som står i skærende modstrid med Røde Sols særstandpunkt.

Modsætningen mellem monopolerne og finansgiganterne, - der med turbofart ønsker en politisk, bevæbnet og imperialistisk union, - og den brede befolkning, - der nærer en massiv uvilje mod hele unionsprojektet og flere steder fører åbne kampe imod ØMU-politikken, - skærpes i alle lande. I denne kamp vælger alle side, det er en objektiv kendsgerning!

Arbejderklassen, ungdommen, pensionisterne, hele det brede lag af almindelige mennesker i Danmark og Europa kan ikke bruge Røde Sols sekteriske og "universelle" tanker til noget som helst. For dem handler det om at sikre tilkæmpede rettigheder og standse dannelsen af en ny supermagt.

Røde Sols afvisning af, at unionsmodstanden bruger stemmeretten imod unionen, er i praksis en støtte til unionspolitikken.