|
|
1) Stillet over for den fortsætte forværring
af folks levevilkår har vi, sociale bevægelser fra hele verden,
mødtes i titusindvis til Det Andet Sociale Verdensforum (World Social
Forum) i Porto Alegre. Vi er her på trods af forsøg på at
bryde vores solidaritet.
Vi modes igen for at fortsætte vores kamp mod nyliberalisme og krig, for
at bekræfte aftalerne fra det sidste Forum og for at bekræfte, at
en anden verden er mulig.
2) Vi er forskellige - kvinder og mænd, voksne og unge, oprindelige folk, fra land og by, arbejdere og arbejdsløse, hjemløse, de gamle, studenter, løsarbejdere på gennemtræk, fagfolk, folk fra alle trosretninger, af alle farver og al seksuel orientering. Udtrykket for denne mangfoldighed er vores styrke og grundlaget for vores enhed. Vi er en global solidaritetsbevægelse, forenet i beslutningen om at bekæmpe koncentrationen af rigdom hos de få, fattigdommens og ulighedernes knopskydning og ødelæggelsen af vores jord. Vi lever og virker for at udvikle alternative systemer og bruger skabende metoder til at fremme dem. Vi opbygger en stor alliance i kraft af vores kampe og modstand mod et system, baseret på kønsdiskrimination, racisme og vold, som giver kapital og patriarkat forrang over folks behov og forhåbninger.
3) Dette system skaber en daglig tragedie af kvinder, børn og gamle, som dør af sult, mangel på sundhedspleje og af sygdomme, der kunne forebygges. Familier tvinges til at forlade deres hjem på grund af krige, som følge af gennemførelsen af 'store udviklingsprojekter', jordløshed og miljøkatastrofer, angreb på offentlige serviceydelser og ødelæggelsen af den sociale solidaritet. Både i Syd og i Nord blomstrer kraftfulde kampe og modstand for at fremholde livets værd.
4) Den 11. september betød en dramatisk forandring. Efter terrorangrebene, som vi fordømmer absolut, ligesom vi fordømmer alle andre angreb på civile i andre dele af verden, har De Forenede Staters regering og dens allierede iværksat en massiv militæroperation. I ly af 'krigen mod terror' angribes borgerlige og politiske rettigheder over hele verden. Krigen mod Afghanistan, hvor terroristiske metoder tages i anvendelse, udvides nu til andre fronter. Der er således begyndelsen til en permanent verdenskrig for at cementere den amerikanske regerings og dens allieredes dominans. Denne krig afslører nyliberalismens andet ansigt, et brutalt og uacceptabelt ansigt. Islam dæmoniseres, mens racisme og fremmedfrygt bevidst udbredes. Massemedierne tager aktivt del i denne krigsophidsende kampagne, som deler verden i 'godt' og 'ondt'. Modstanden mod krigen er vor bevægelses hjertesag.
5) Krigstilstanden har yderligere destabiliseret Mellemøsten og giver påskud til yderligere undertrykkelse af det palæstinensiske folk. En af vor bevægelses påtrængende opgaver er at mobilisere solidaritet med det palæstinensiske folk og deres kamp for selvbestemmelse over for den israelske stats brutale besættelse. Dette er afgørende for den kollektive sikkerhed for alle folk i denne region.
6) Andre begivenheder bekræfter også vore kampes akutte vigtighed. I Argentina har den økonomiske krise, forårsaget af fiaskoen for IMF's strukturtilpasning og den voksende gæld, frembragt en social og politisk krise. Denne krise udviklede spontane protester fra middelklassen og arbejderklassen, en undertrykkelse, som førte til døde, til regeringers fald og til nye alliancer mellem forskellige sociale grupper. Med styrken i 'cazarolas' og 'piquetes' har folkelige manifestationer krævet deres grundlæggende ret til mad, arbejde og bolig. Vi fordømmer kriminaliseringen af sociale bevægelser i Argentina og angrebene på de demokratiske rettigheder og friheder. Vi fordømmer også de multinationale selskabers grådighed og afpresning som understøttes af de rige landes regeringer.
7) Den multinationale virksomhed Enrons kollaps udgør
et eksempel på kasinoøkonomien og korruption hos forretningsmænd
og politikere, som fratager arbejdere deres job og pensioner.
Dette multinationale selskab var i udviklingslande engageret i svindelaktiviteter,
og dets projekter frarøvede folk deres jord og førte til voldsomme
prisstigninger på vand og elektricitet.
8) Den amerikanske regering forlod, i sine bestræbelser på at beskytte de store virksomheders interesser, arrogant forhandlingerne om den globale opvarmning, den antiballistiske missiltraktat, Konventionen om Biodiversitet, FN-konferencen om racisme og intolerance samt drøftelserne om at formindske udbudet af håndvåben, og den beviste dermed igen, at amerikansk enegang (unilateralisme) undergraver forsøgene på at finde multilaterale løsninger på globale problemer.
9) I Genova led G8 fuldstændig fiasko som selvudnævnt verdensregering. Stillet over for en massiv mobilisering og modstand besvarede de den med vold og undertrykkelse og brændemærkede dem, som vovede at protestere, som kriminelle. Men det lykkedes dem ikke at skræmme vor bevægelse.
10) Alt dette foregår i sammenhæng med en verdensomspændende recession. Den nyliberale økonomiske model ødelægger folks rettigheder, livsbetingelser og eksistensgrundlag. I forsøget på med alle midler at opretholde 'værdien af aktierne' fyrer multinationale virksomheder arbejdere, beordrer dramatiske lønnedgange og nedlægger fabrikker, mens de presser den sidste skilling ud af arbejderne. Regeringer, der står over for økonomisk krise, besvarer den med privatiseringer, nedskæringer på de sociale budgetter og ved permanent at indskrænke arbejdernes rettigheder. Denne recession afslører den kendsgerning, at det nyliberale løfte om vækst og velstand er en løgn.
11) Den globale bevægelse for social retfærdighed
og solidaritet står over for enorme udfordringer: Dens kamp for fred og
kollektiv sikkerhed medfører en konfrontation af fattigdom, al diskrimination
og herredømme og skabelsen af et alternativt bæredygtigt samfund.
De sociale bevægelser fordømmer energisk vold og militarisme som
midler til konfliktløsning, de fordømmer skabelsen af konflikter
af lav intensitet og militæroperationerne i Plan Colombia, som er en del
af det regionale Andes-initiativ, Puebla Panama-planen, våbenhandelen
og de øgede rustningsbudgetter, de økonomiske blokader mod folk
og nationer, især mod Cuba og Irak, og den voksende undertrykkelse rettet
mod fagforeninger, sociale bevægelser og aktivister.
Vi støtter kampe, der føres af fagforeninger og arbejdere i den
uorganiserede sektor, som afgørende for at sikre arbejds- og leveforhold,
den reelle ret til at organisere sig, strejke, forhandle kollektive overenskomster
og opnå lighed mellem kvinder og mænd med hensyn til løn
og arbejdsforhold. Vi forkaster slaveri og udbytning af børn. Vi støtter
arbejdernes kamp og fagforeningskamp mod udstødning, udlicitering af
arbejde og fyringer, og vi forlanger nye internationale rettigheder for de ansatte
i multinationale selskaber og deres aflæggere, i særdeleshed retten
til at organisere sig i fagforeninger og mulighed for kollektive overenskomster.
Tilsvarende støtter vi bøndernes og folkelige organisationers
kamp for deres ret til et eksistensgrundlag, og til land, skove og vand.
12) Gennemførelsen af nyliberal politik skaber enorm elendighed og usikkerhed. Det har øget handel med og seksuel udnyttelse af kvinder og børn. Fattigdom og usikkerhed skaber millioner af flygtninge og fordrevne, som berøves deres værdighed, frihed og rettigheder. Vi forlanger derfor ret til fri bevægelighed, retten til fysisk ukrænkelighed og legal status for alle på flugt. Vi støtter de oprindelige folks rettigheder og inkorporeringen af ILO's artikel 169 i de nationale lovgivninger.
13) Udenrigsgælden hos landene i Syd er blevet tilbagebetalt adskillige gange. Illegitime, uretfærdige og svindelagtige gældsfunktioner, som instrument til dominans, berøver folk deres grundlæggende menneskerettigheder med det ene formål at øge den internationale åger. Vi forlanger betingelsesløs gældsannullering og erstatning for den historiske, sociale og økologiske skyld for påførte skader. De lande, som forlanger tilbagebetaling af gæld, er involveret i udbytningen af Sydens naturressourcer og traditionelle viden.
14) Vand, jord, mad, frø, kultur og folks identitet er menneskehedens fælles ressourcer for nuværende og fremtidige generationer. Det er afgørende vigtigt at bevare biodiversiteten. Folk har ret til sunde og varige fødevarer uden genmodificerede organismer. Selvbestemmelse over fødevarer på lokal, national og regional basis er en grundlæggende menneskeret, og i den forstand er demokratiske landreformer og bøndernes adgang til jord fundamentale forudsætninger.
15) Doha-mødet bekræftede WTO's illegitimitet.
Vedtagelsen af 'udviklingsdagsordenen' forsvarer kun virksomhedernes interesser.
Ved at indlede en ny runde bevæger WTO sig nærmere mod sit mål
om at forvandle alt til en vare. For os er mad, offentlig service, landbrug,
sundhed og uddannelse ikke til salg. Patentrettigheder må ikke benyttes
som et våben mod de fattige lande og folk. Vi afviser patentrettigheder
og handel med livsformer. WTO's dagsorden videreføres på kontinentalt
plan af regionale frihandels- og investeringsaftaler.
Ved at organisere protester som de store demonstrationer og folkeforsamlinger,
som mod FTAA, har folk forkastet disse aftaler som udtryk for en genkolonialisering
og ødelæggelsen af fundamentale sociale, økonomiske, kulturelle
og miljømæssige rettigheder og værdier.
16) Vi vil styrke vor bevægelse gennem fælles
aktioner og mobiliseringer for social retfærdighed, for respekt for rettigheder
og friheder, for livskvalitet, lighed, værdighed og fred.
Vi kæmper for:
- demokrati: Folk har ret til at kende og kritisere deres egne regeringers beslutninger,
især med hensyn til aftaler med internationale organisationer. Regeringer
står til syvende og sidst til ansvar over for deres folk. Mens vi støtter
vælger- og deltagerdemokrati verden over, understreger vi behovet for
demokratisering af stater og samfund og kampene mod diktatur.
- Annullering af udlandsgæld og betaling af skadeserstatninger.
- imod spekulantvirksomhed: Vi forlanger indførelse af særlige
beskatninger som Tobin-skatten og afskaffelsen af skattely.
- Retten til information.
- Kvinderettigheder, frihed for vold, fattigdom og udbytning.
- Imod krig og militarisme, imod udenlandske militærbaser og interventioner
og den systematiske udvidelse af vold. Vi vælger at sætte forhandling
og ikke-voldelig konfliktløsning på førstepladsen. Vi bekræfter
alle folkenes rettigheder til at anmode om international mægling, med
inddragelse af uafhængige deltagere fra det civile samfund.
- Ungdommens rettigheder, deres adgang til gratis offentlig uddannelse og social
autonomi, og afskaffelsen af tvungen værnepligt.
- Alle folkenes ret til selvbestemmelse, herunder ikke mindst de oprindelige
folks.
I de kommende år vil vi organisere kollektive mobiliseringer såsom:
I 2002
8. march: international kvindedag
17. april: international dag for bøndernes kamp
1. maj: arbejderklassens internationale kampdag
7. oktober: de hjemløses verdensdag
12. oktober: de udstødtes skrig
16. oktober: verdens fødevaredag
Andre globale mobiliseringer vil finde sted
15.-16. marts: Barcelona (Spanien), EU-topmøde.
18.-22. marts: Monterrey (Mexico), FN-konference om finansiering af udvikling.
17.-18. maj: Madrid (Spanien), topmøde for Latinamerika, Caraibien og
Europa.
Maj: Årligt møde i Den asiatiske Udviklingsbank, Shanghai, Kina.
1. maj: 'International aktionsdag mod militarisme og for fred'.
Slutningen af maj: 4. forberedende møde til Verdenstopmødet om
Bæredygtig Udvikling, Indonesien.
Juni: Rom (Italien), Verdens fødevaretopmøde.
22.-23. juni: Sevilla (Spanien), EU-topmøde.
Juli: Toronto og Calgary (Canada) G8-topmøde.
22. juli: Amerikansk kampagne mod Coca Cola.
September: Johannesburg (Sydafrika), Rio+10.
September: Asien-Europa-møde (ASEM), København.
Oktober: Quito (Ecuador), Socialt kontinentalt forum - 'En ny integration er
mulig'.
November: Cuba, 2. Verdensdelsmøde mod FTAA.
December: København, EU-topmøde.
I 2003:
April: Buenos Aires (Argentina), FTAA-topmøde.
Juni: Thessaloniki, EU-topmøde.
Juni: Frankrig, G8.
WTO, IMF og Verdensbanken vil mødes et eller andet sted, på et
eller andet tidspunkt. Og vi vil være der!
Oversat af Foreningen
Oktober
END -